Politiet opruster: Udlændinge- og grænsekontrol i fokus

Igennem to år har politiet herhjemme forberedt sig på den tid, hvor Grønland med sin nye internationale lufthavn i Nuuk også åbner armene for gæster, der kommer fra lande, der ikke er en del af det såkaldte Schengensamarbejde.

I april oprettede politiet en ny afdeling for udlændinge- og grænsekontrol, som ledes af politikommissær Hans Jakob Frederiksen, en politikollega og en administrativ medarbejder.

- Men reelt er det alle politibetjente, der kan risikere at skulle udføre grænsekontrol, understreger Hans Jakob Frederiksen.

Han forklarer, at selv om der naturligvis altid har været en form for grænsekontrol i Grønland, gør omverdenens stigende bevågenhed det nødvendigt med en særlig afdeling, hvis hovedopgave er af koordinerende karakter. Det betyder blandt andet, at afdelingen skal identificere og beslutte, hvor og hvornår, der skal ske grænsekontrol.

Grønland har 34 godkendte grænseovergangssteder, 16 lufthavne og 18 havne (i skrivende stund, er der 15 lufthavne. De eksisterende lufthavne i Nuuk og Ilulissat er under udvidelse, og en ny lufthavn er under konstruktion i Qaqortoq, red.). Og der udføres ikke grænsekontrol samtlige steder hele tiden, pointerer Hans Jakob Frederiksen.

For eksempel kan man aftale med krydstogtsskibe, som er på vej til Uummannaq og Upernavik, at der foretages grænsekontrol i Ilulissat.

Selv om Grønland ikke er medlem af Schengensamarbejdet, er det stadig politiet, der har ansvaret for ydre grænsesteder i rigsfællesskabet. Det er derfor, at politiet skal kontrollere flypassagererne fra USA, der kommer til næste sommer med den nye rute, som United Airlines åbner mellem New York og Nuuk.

Allerede i år

Men allerede i år har der været behov for ekstra grænsekontrol, i og med der er kommet indrejsende fra Canada gennem ruten Eqaluit-Nuuk, som Air Greenland åbnede i sommer.

- Vi har stor fokus på non-Schengen lande (som USA og Canada. Se boks, red.). De, der kommer ind, får tjekket deres pas gennem flere registre. Så vurderer grænsevagten, om man får lov at komme ind eller ej. Der har vi nogle værktøjer. Mærker om pas føles rigtigt og ser, hvad registrene kan oplyse om vedkommende, forklarer Hans Jakob Frederiksen om procedurerne for folk, der kommer direkte til Grønland fra destinationer, der ikke er med i kredsen af Schengen-lande.

Udover flyrejsende udfører politiet også grænsekontrol ved krydstogtskibe, som ved ankomst skal udlevere passager- og personalelister til politiet. Hvis skibet kommer fra eller skal til Schengenlandene, bliver der ikke foretaget grænsekontrol.

I år har der været omkring 720 krydstogtsanløb i Grønland, og de har givet anledning til 10 fysiske grænsekontroller, for eksempel ved Nuuk og Qaqortoq, oplyser Hans Jakob Frederiksen.

Han siger videre, at den almindelige danske statsborger vil ikke kunne mærke forskel ved afgang eller ankomst til Nuuks nye internationale lufthavn. Men for indrejsende fra ikke-Schengenlande vil der være en særskilt kø for “tredjelandsstatsborgere,” som de skal stille sig i, hvorefter deres pas og eventuel visum bliver tjekket i politiets registre.

I dag har vi i Grønland det rødbedefarvede pas via rigsfællesskabet og Danmarks medlemskab i EU. Og når vi rejser til lande uden for EU, får vi typisk et stempel i passet. Men EU ønsker at forbedre kontrollen ved Schengenområdets ydre grænser og har derfor oprettet et centraliseret ind- og udrejsesystem (EES Entry/Exit System) for de statsborgere, fra lande uden for EU, der passerer EU's ydre grænser med henblik på at opholde sig kortvarigt i EU.

- Vi skal være opmærksommen på EU's projekt. Det er en anden form for grænsekontrol, så vi slipper for at stemple i pas. Men EU beslutter, hvornår det træder i kraft, siger Hans Jakob Frederiksen og tilføjer:

- Vi forbereder os på den dag, når EU går live med EES. Lige nu venter vi.