røverisk overfald

Politiet i Nuuk søger mandlig røver med lommekniv

Efter et røverisk overfald foran et værtshus i Nuuks bymidte har politiet brug for vidner

Offentliggjort

Politiet i Nuuk har brug for hjælp efter et røverisk overfald foran værtshuset 'Maximut' i bymidten.

Ved 04-tiden lørdag den 31. januar blev et par overfaldet af en mand, der med en lommekniv skar remmen over på deres taske, hvorefter han flygtede med tasken.

Vagtchef hos Sermersooq Politi Henning Siezing fortæller til Sermitsiaq.AG, at manden ifølge parret er 160 til 165 centimeter høj, havde sorte bukser, sort jakke og bar en sort maske med åbning ved øjnene. Samt taler med sydgrønlandsk dialekt.

Politiet efterlyser vidner til det røveriske overfald.

Læs: Kendt røver stjal penge - politiet i Nuuk vil have fat i ham

Læs også: Her er ugens politirapport for Nuuk

Powered by Labrador CMS