Politibetjent anklaget for voldtægt af mindreårige

En nu forhenværende politibetjent, som tidligere var aktiv i foreningslivet, er mandag kommet for kredsretten i Nuuk. Han er tiltalt for at misbruge unge piger og nægter sig skyldig i en række anklager. Han erkender dog samleje med 14-årig. 

Retssagen foregår i Nuuk.
Offentliggjort

Mandag startede en større sag i Sermersooq Kredsret, hvor en nu tidligere politibetjent er anklaget for voldtægt og blufærdighedskrænkelse over for to unge piger og grooming af en tredje. Den tiltalte har været tilbageholdt i Nuuk frem til retsmøderne.

Han var aktiv i en lokal forening, hvor han blandt andet arbejdede med børn og unge. Blandt disse var de to piger, som han er tiltalt for at have voldtaget. Det er foreløbig ikke fremgået, om han kendte den tredje fra samme sted. 

Mandag startede en større sag i Sermersooq Kredsret, hvor en nu tidligere politibetjent er anklaget for voldtægt og blufærdighedskrænkelse over for to unge piger og grooming af en tredje. Den tiltalte har været tilbageholdt i Nuuk frem til retsmøderne.

Han var aktiv i en lokal forening, hvor han blandt andet arbejdede med børn og unge. Blandt disse var de to piger, som han er tiltalt for at have voldtaget. Det er foreløbig ikke fremgået, om han kendte den tredje fra samme sted. 

Anklageren går efter syv års anbringelse i anstalt til manden. Hendes anklageskrift rummer i alt 20 punkter, især blufærdighedskrænkelser. Det er ifølge anklageskriftet foregået både i private hjem, på hotelværelser og i forbindelse med foreningens rejser og aktiviteter i Syd- og Nordgrønland. 

Der er nedlagt navneforbud i sagen, og mandens navn kan derfor ikke nævnes i offentligheden.

Havde samleje med 14-årig 

Selv siger den tiltalte i kredsretten mandag, at han aldrig kunne finde på at begå voldtægt eller tvinge nogen til noget. Han er også uforstående og afvisende over for de mange beskyldninger om blufærdighedskrænkelse. 

Manden står samtidig ved, at han har været seksuelt sammen med begge de to piger. Efter deres eget ønske, understreger han. Han erkender, at han havde samleje med den ene, mens hun var 14 år og altså under den seksuelle lavalder. Han indså imidlertid meget hurtigt, hvor dumt det var at gøre, fortæller han videre. 

Dermed kan en lovændring fra sidste år potentielt få betydning for sagen. Efter den nye lov kan det nemlig straffes som voldtægt, når en person, der er fyldt 22 år, har samleje med et barn under 15 år. 

Muligvis første sag om grooming

I forhold til den anden pige fastholder manden derimod, at de to først begyndte at have sex med hinanden, efter hun var fyldt 15 år. På det tidspunkt havde han heller ikke ansvar for hende i den pågældende forening, tilføjer han. 

Som nævnt er han også tiltalt for grooming af en tredje pige. Grooming vil sige, at en gerningsmand opbygger et tillidsfuldt forhold til et barn eller ung person med henblik på at begå seksuelle overgreb eller udnyttelse. 

Grooming har kun fremgået af kriminalloven siden juli 2024. Sermitsiaq vil defor forsøge at få oplyst, om den aktuelle retssag er den første i Grønland, hvor nogen er tiltalt efter den nye lovgivning.

Derudover gik meget af tiden mandag med at dokumentere korrespondancer på Messenger mellem den tidligere betjent og den af pigerne, som han havde en længere relation til. 

Kredsretten fortsætter tirsdag morgen med den del af anklageskriftet, der handler om grooming. Derefter begynder retten at høre vidner. Retssagen fortsætter gennem denne uge, og dommen forventes at falde på tirsdag i næste uge.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS