Polarexpo 2024: Kæmpe fiskeri- og fangstmesse i Ilulissat igang
Fra tirsdag den 8. oktober frem til torsdag den 10. oktober er landets absolutte højborg indenfor fiskeriet, Ilulissat, fyldt med modeller af det nyeste fiskeri- og fangstudstyr. Ud over udstillingerne, vil der også være foredrag og debatter omkring grønlandsk fiskeri og fangst.
Tirsdag formiddag kunne Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen (S), der også er protektor for arrangementet, sammen med borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jerimiassen åbne op for "PolarExpo 2024" i Ilulissat.
Annonce
Det er Aalborg Kongres & Kultur Center, i tæt samarbejde med Avannaata Kommunia og fisker- og fangerorganisationen KNAPK som er arrangør af fiskeri- og fangstmessen.
Messen har i denne omgang har omkring 50 udstillere, der viser deres nyeste grej og metoder frem overfor gæsterne.
Faglige workshops og oplæg
Ud over alle de nye og moderne udstyr til fiskeri og fangst, er der også faglige workshops og oplæg, blandt andet fra Naalakkersuisoq Kim Kielsen, der vil fortælle om den kommende fiskerilov.
Fiskere og fangeres organisationer, KNAPK og QAK vil afholde informationsmøder, ligesom der blandt andet også vil være oplæg om bæredygtig fiskeri ved Ilulissat. Konsulenttjenesten for fiskere og fangere i det kystnære fiskeri "AAPISI" (forkortelse på grønlandsk på konsulenttjenesten for fiskere og fangere, red.).