Polar Seafood stævner selvstyret i strid om kvoter

Der er igen ballade om den nye fiskerilov. Polar Seafood stævner nu Grønlands Selvstyre.

Baggrunden for det retslige skridt er, at landets største privatejede fiskerivirksomhed mener, at det strider med grundloven og dermed retsstridigt, at selskabet står til at miste en tredjedel af kvoten på udenskærs hellefisk i Vestgrønland.

Omdrejningspunktet for stævningen er bekendtgørelsen om individuelt omsættelige kvoter, den såkaldte IOK-bekendtgørelse, der har hjemmel i Grønlands nye fiskerilov, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Men hvorfor anlægger Polar Seafood med en stævning en almindelig civil sag mod selvstyret for at få lovligheden om de nye regler om de omsættelige kvoter prøvet ved Sermersooq Kredsret?

Ja, for de trawlere, der fisker udenskærs hellefisk, betyder bekendtgørelsen, at de ifølge Polar Seafood mister en tredjedel af deres kvote. Og det er retsstridigt, mener selskabet. Kvoterne, der bliver taget fra de nuværende selskaber, skal ifølge selvstyret gå til en endnu ikke navngiven ny aktør.

Miki Brøns: - Vi gør det med tungt hjerte

Om Polar Seafoods stævning af selvstyret siger Polar Seafood-topchef Miki Brøns:

- Det er med et tungt hjerte, vi tager dette skridt. Vi havde foretrukket at finde en løsning i samarbejde med selvstyret. Men vi føler, at denne sag kan skabe præcedens, og vi kan ikke drive fiskeri, hvis vores kvoter med få ugers varsel kan blive taget fra os.

At Polar Seafood tager det drastisk skridt at stævne Grønlands Selvstyre bør ikke overraske Naalakkersuisut, mener Miki Brøns. For på Naalakkersuisuts hjemmeside kan man læse, at embedsmændene på forhånd, før loven blev vedtaget af Inatsisartut, ventede denne situation, siger han.

- I høringsmaterialet til fiskeriloven advarer fiskeridepartementets egne embedsfolk om, at en reduktion af kvoterne kan være en ulovlig ekspropriation. Så Naalakkersuisut vidste, at de var på kant med loven, da IOK-bekendtgørelsen blev vedtaget af Inatsisartut, men det valgte de at se stort på, siger direktøren.

Håb om indgriben fra nyt Naalakkersuisut

Men det kan imidlertid tage lang tid, før sagen kommer for kredsretten, erkender Miki Brøns.

Fiskerikoncernen har dog stadig et håb om, at den kommende grønlandske regering vil se anderledes på sagen og gribe ind, før sagen kommer for retten.

- Kvoterne er endnu ikke fordelt, så det er fortsat muligt at gå tilbage til forhandlingsbordet og finde en løsning, der er bedre for fiskeriet og samfundet. Jeg håber meget, at politikerne vil betænke sig, for det er en trist situation for fiskeriet og for landet, at vi er nødt til at gå rettens vej for at få vores bekymringer hørt, siger Miki Brøns.

Og han tilføjer:

- Vi har svært ved at se, hvorfor en kommende aktør skal begunstiges på bekostning af de selskaber, der har bidraget med arbejdspladser og skatteindtægter i årtier, men vi kan konstatere, at Naalakkersuisut er så fokuseret på den idé, at det næppe bliver sidste gang, vi mister kvoter, hvis ikke vi siger klart og tydeligt fra, siger Miki Brøns.

Store konsekvenser

Direktøren peger endvidere på, at det at rederierne ikke kan være sikre på, hvor længe de har deres kvoter, kan have store konsekvenser for udviklingen i det grønlandske fiskeri.

- En trawler er en investering, der bliver afskrevet over 30 år. Uden stabile rammebetingelser er det svært at foretage investeringen, og det er praktisk talt umuligt at få finansiering til den. Konsekvensen bliver, at fiskeriet går i stå, siger Miki Brøns.