Aki-Matilda Høegh-Dam kom med endnu en opsang, da der blev
taget hul på årets forhandlinger om finansloven på Christiansborg.
Og hun fik finansministeren til at love, at der vil ske
noget i sagen.
Aki-Matilda Høegh-Dam kom med endnu en opsang, da der blev
taget hul på årets forhandlinger om finansloven på Christiansborg.
Og hun fik finansministeren til at love, at der vil ske
noget i sagen.
- Jeg vil sige til mine kolleger, at de skal være meget
opmærksomme på det, der er blevet rejst i debatten i dag, erklærede Nicolai
Wammen (S).
Aki-Matilda Høegh-Dams pointe er, at der gennemføres mange
forhandlinger på Christiansborgs gange, som også vedrører Grønland, uden at de
to grønlandske mandater bliver hørt eller inviteret med.
- Justitsministeriet inviterer os en gang imellem, men andre
gange bliver vi glemt. Det samme gør sig gældende for Transportministeriet, der
har flere ansvarsomsråder for Grønland. Udlændinge- og
integrationsforhandlinger samt områder inden for fødevarer og veterinærområdet
er også ofte områder, hvor vi ikke altid inddrages. Og det er svært at invitere
sig selv til noget, man netop ikke vidste, at der allerede var startet
forhandlinger om, sagde Aki-Matilda.
Regeringens venner
I salen var der enighed om, at Grønland ikke skal stå uden
for døren. Og hvis det sker, skal der gøres noget ved det. Ifølge Dennis
Flydtkær fra Danmarksdemokraterne bør de nordatlantiske mandater modsat
overveje at blande sig uden om danske anliggender.
- Her tænker jeg på, at man er i gang med at lave en kæmpe
forandring af Danmark med skov, solceller og en afgift på landbruget. Er det
egentlig noget, som færøske og grønlandske medlemmer bør blande sig i? spurgte
Dennis Flydtkær.
Han bemærkede, at de nordatlantiske medlemmer er med til at
holde hånden under den smalle, danske regering.
- Hvis man blander sig uden om, er der faktisk ikke et
flertal bag regeringen. Så er regeringen nødt til at forhandle med nogle andre,
tilføjede Flydtkær.
Aki-Matilda afviser dog, at Siumut agerer stemmekvæg og
støtter op om søsterpartiet Socialdemokraterne uanset hvad.
- Vi forsøger ikke at diktere, hvad Danmark må i forhold til
solceller eller vindmøller eller motorveje, og det har vi heller ikke gjort til
dags dato. Når vi bakker op om regeringen, så har det altid kun været, hvis der
har været opbakning til Grønland og nogle grønlandske tiltag. Som alt andet i
politik handler det om forhandlinger, og vi tænker jo altid på vores
vælgerkreds, på Grønland og den grønlandske befolkning.
Aki-Matilda Høegh Dam fik under debatten støtte fra en
uventet kant til sit ønske om at blive mere inddraget i folketingsarbejdet ude
i udvalgene og på regeringsplan, nemlig fra Rasmus Jarlov (K), som hun
tidligere har været i ret hårde ordvekslinger med i Folketingssalen.
- Jeg har virkelig mange gange sagt, at vi skal inkludere
grønlandske og færøske folketingsmedlemmer i forhandlingerne, og jeg håber, at
det trænger igennem på et eller andet tidspunkt ovre i regeringskontorerne,
sagde Jarlov.
Regeringens kassemester, Nicolai Wammen, lover at bringe
Aki-Matildas budskab videre til de andre ministre og understrege vigtigheden
af, »at man alle de steder, hvor det er relevant, indtænker de grønlandske og
færøske folketingsmedlemmer«.
- Men ud over de forhandlinger, vi har her, så er der alle
de andre forløb, der har en betydning for det grønlandske samfund. Der er
bloktilskuddet (på fire mia. kr. red.), og så er der relationen mellem den
danske regering og Naalakkersuisut. Så der er mange fora, inden for hvilke vi
mødes og skal finde løsninger til fælles gavn, fremhæver Wammen.
Meget forskellige
Der er afsat 30 millioner kroner i den såkaldte
nordatlant-pulje på finansloven. Det er for lidt, mener Aki-Matilda. Hun
henviser til, at det ifølge eksperter vil koste 40 millioner kroner alene at
rette op på det store danske ansvarsområde – politi, rets- og fængselsvæsen.
I øvrigt bør det ifølge hende overvejes, om pengene fra
puljen fordeles logisk mellem Grønland og Færørerne.
- Når vi ser på, hvor
mange områder Danmark varetager for Grønland og for Færøerne, er der en
skævvridning med hensyn til, hvordan der fordeles ved forhandlingsbordene.
Husk, at selv om begge lande står over for store udfordringer, har vi jo
forskellig kultur, historie, demografi og geografi, og det kræver, at vi ikke
bare kan skæres over én kam.
