Penge til lufthavnsvej i Qaanaaq fundet
Inatsisartuts finans- og skatteudvalg har godkendt Naalakkersuisuts anmodning om midler til genetablering af lufthavnsvejen i Qaanaaq. Den oprindelige vej er blevet skyllet væk sidste år.
Materialer der er tilgængelige i Qaanaaq er blevet brugt til en midlertidig vej mellem byen og lufthavnen.
Departement for infrastruktur
Arbejdet med genetableringen
af lufthavnsvejen i Qaanaaq kan nu igangsættes til sommer, efter Inatsisartuts
finans- og skatteudvalg har godkendt Naalakkersuisuts anmodning af midler til
projektet.
Det oplyser Selvstyret på sin hjemmeside.
- Det glæder mig,
at det nu er lykkedes at finde en løsning på udfordringerne med lufthavnsvejen
i Qaanaaq.
- Jeg vil gerne takke byens lokale entreprenører for et godt og
konstruktivt samarbejde. Denne opgave viser, hvor store ressourcer der er lokalt
og hvor vigtigt det er, at vi gør brug af disse, siger naalakkersuisoq for boliger
og infrastruktur, Hans Peter Poulsen.
Sikrere bro
etableres
En del af lufthavnsvejen
i Qaanaaq blev skyllet bort i august sidste sommer på grund af kraftig flodudvikling. En stor del af vejen har også omfattende skader. Da vejen mod byens luftahavn
ikke længere var farbar, har de lokale entreprenører været med til at etablere
en midlertidig vej.
- Med byens
lokale entreprenør er der nu fundet en permanent løsning på genetableringen af
vejen, der tager udgangspunkt i den lokale kapacitet og materialer.
- Projektet
indebærer, at der etableres en betonbro med vinger af beton ud mod elven, så
vandet fra elven kan ledes ind under broen og videre mod havet. Ovenfor
etableres nogle kanaler, som kan lede vandet den rigtige vej ned mod broen,
oplyser selvstyret.
Lufthavnsvejen i Qaanaaq forventes at komme i brug til
sensommeren.