Pele står skuffet tilbage efter koalitionsforhandinger
Spørgsmålet om selvstændighed kom imellem Demokraatit og Naleraq. Ifølge formanden for Naleraq er det fordi, Demokraatit ikke vil følge deres eget valgprogram.
Naleraq gik frem med tre mandater ved Inatsisartut-valget 11. marts. Pele Broberg og Aki-Matilda Høegh-Dam blev partiets helt store stemmeslugere.
Foto: Emil Stach
Mandag eftermiddag meddelte formanden for Demokraatit, Jens-Frederik
Nielsen, at Naleraq er ude af forhandlingerne om et nyt Naalakkersuisut.
Men det drejer sig reelt om, at de er blevet smidt ud,
fortæller formand for Naleraq Pele Broberg.
- Vi blev kaldt ind klokken 14.06 og fik at vide, at fordi
vi vil selvstændighed, så ville de ikke indgå i en koalition med os, siger han.
Naleraq blev det næststørste parti ved valget til
Inatsisartut 11. marts, hvor de gik frem med tre mandater.
Derfor er det ikke en tilfreds formand, som nu ikke står til
at få plads i en ny koalition. Pele Broberg forventer, at Demokraatit vil indgå
en aftale med Inuit Ataqatigiit i stedet.
- Det er med lidt skuffelse selvfølgelig, fordi det er
aldrig sjovt at have deltaget i næsten to uger af forhandlinger, hvor man
troede, at der ville komme styr på det fra forhandlingspartneres side, men hvor
der så aldrig kom det.
Uenighed om selvstændighed
Ifølge Demokraatit forlod Naleraq forhandlingerne, fordi de
to partier ikke kunne komme til enighed om, hvornår §21 i Selvstyreloven skal
aktiveres. Altså spørgsmålet om selvstændighed.
Demokraatit vil tage tingene stille og roligt, hvor Naleraq
er fortaler for en hurtigere aktivering. Men det skal ikke forstås som, at de
skynder sig.
- Nej, vi skynder os overhovedet ikke. Vi gør tingene grundigt.
- Vi har en plan med og uden Danmark, med og uden
bloktilskud. Vi har faktisk mange forskellige planer. Så det der med at skynde
sig er en myte, der er opstået fra journalisterne, siger Pele Broberg.
Pele Broberg henviser til, at der i Selvstyreloven står, at
hvis det grønlandske folk beslutter, at man skal have selvstændighed, indledes
der forhandlinger mellem den danske regering og Naalakkersuisut med henblik på
gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
§ 21 I SELVSTYRELOVEN
§ 21. Beslutning om Grønlands selvstændighed
træffes af det grønlandske folk.
Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes
der forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af selvstændighed
for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal godkendes ved en folkeafstemning
i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med
samtykke fra Folketinget.
Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer,
at Grønland overtager højhedsretten over Grønland.
Altså mener han, at man først skal finde en afklaring på de
områder, Grønland endnu ikke har hjemtaget, og hvad der skal ske i forbindelse
med selvstændighed, når der er blevet trykket på §21.
Demokraatit har i deres valgprogram skrevet, at “rejsen mod
selvstændighed begynder nu”, og at det er på tide at begynde at forhandle med
Danmark om en plan for selvstændighed.
Men ifølge Naleraq begynder de at trække i land.
- Og nu står vi så i den situation, at Demokraatit ikke vil
følge deres eget valgprogram, og det giver os en lidt mærkelig fornemmelse,
siger han.
Tilbage i oppositionen
Men hvorom alting er, ser det nu ud til, at Naleraq igen
ender i oppositionen. I 2021 indgik de i en koalition med IA, som dog brast
sammen efter et år. Derfor har partiet i de sidste tre år stået som en del af
oppositionen.
Men det skræmmer ikke Pele Broberg, at de står i samme
situation selv efter et godt valg til partiet.
- Som udgangspunkt skal demokraterne jo ikke regne med os
til at give støtte til noget af det, de laver.
- Det betyder så, at vi kommer til at være i oppositionen og
skal prøve at få vores ting igennem. Ved de sidste to valg i 2018 og 2021 har vi
gjort nogle andre til formand for Naalakkersuisut. Det skal så ikke ske den her
gang, og det har vi det ganske fint med, siger Pele Broberg.
Han fortæller, at de ikke kommer til at give afkald på deres
mærkesager, selv hvis det betyder, at de ikke kan være med i en koalition.
- Vores krav er, at der skal være skred i tingene, der skal
være en udvikling. Og hvis de andre ikke vil det, så har vi det fint med, at de
vil gøre os til opposition. Det er noget, de har valgt, ikke os.