Patienter udskrives ikke

Antallet af ældre medborgere er eksploderet. Alene i Nuuk med hele 64 procent de seneste 10 år, viser nye tal. Og den stejle kurve vil fortsætte med at skyde til vejrs – også på landsplan.

I Kommuneqarfik Sermersooq forbereder man sig til en situation, hvor den aldrende befolkning kan udvikle sig til et af fremtidens allerstørste udfordringer, menneskeligt, personalemæssigt og økonomisk.

En ambitiøs ældresektor-plan har været i høring; et arbejde, der blev indledt for et halvt år siden og nu er kulmineret med en politisk godkendelse af planen. Sermersooqs visioner og udpegning af indsatsområder får overordnet en positiv modtagelse. Men processen har også afdækket et voksende, ja noget, der ligner et næsten uoverstigeligt problem. Nemlig at der kan komme til at mangle endnu flere ældreboliger og plejehjemspladser.

- Antallet af kommende ældreboliger i planen er overhovedet ikke tilstrækkelige, lød det i høringssvaret fra Ældrerådet i Kommuneqarfik Sermersooq.

Formanden for Ældrerådet hedder Marianne Jensen, og hun påpeger, at kommunen dækker sig ind ved at afvente Naalakkersuisuts ældrelov:

- Vi mener, at det bare er en dum undskyldning. I Qeqqata Kommunia har man for eksempel arbejdet på at etablere de samme boliger i Sisimiut og i Maniitsoq uden at vente på loven.

Handicaprådet i kommunen mener desuden, at der i fremtiden bør tages mere hensyn til, at gamle medborgere har brug for fred og ro.

- Det skaber specielt i Nuuk utryghed for de ældre, når man bor i et område, hvor der er larm fra fester, eller at der bor nogen under én, hvor der konstant løber børn rundt.

Dør på venteliste

Handicaptalsmandsinstitutionen, Tilioq, kritiserede i sit høringssvar, at planen overser de mest sårbare ældre. »Dybt problematisk«, konkluderes det.

- Der står intet i hele planen om ældre med handicap. Hverken ordet handicap eller funktionsnedsættelse indgår en eneste gang, påpeger handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen i Tilioqs høringssvar.

Tilbagemeldingen fra kommunen er, at man nok skal sørge for at indtænke de grupper i alle led i planen.

Både handicaptalsmanden og ældretalsmanden opfordrer desuden til mere fokus på de demente.

- Der er mange demente, der står på venteliste til en plads på et alderdomshjem, og der kan gå mange år, før de er så heldige at få tildelt en plads. Desværre afgår mange ældre ved døden, mens de venter. Sådanne tilstande vil fortsat bestå så længe der ikke bygges flere ældreboliger, understreger de to talsmænd i deres høringssvar.

Rødt flag

I 2023 var der 4330 personer over 67 år i Grønland. 1.487 af dem bor i hovedstadskommunen; altså tre ud af fire. I sektorplanen understreges det, at det er glædeligt, at flere borgere lever længere. Men det er svært at følge trop med udviklingen, rekruttering er et andet stort problem.

- Der er i forvejen udfordringer med at tiltrække faglært arbejdskraft og problemet vil kun vokse, hvis vi ikke lykkes med at videreuddanne de gode kræfter, der allerede arbejder i ældreplejen, står der i planen, hvor det også understreges, at kommunens mål er at sikre »et værdigt og kvalitetsfyldt ældre-liv for alle«.

Departementet for sundhed hejser særligt et rødt flag i deres høringssvar, nemlig at der er et »akut behov for flere boligtilbud til ældre, som har behov for døgnpleje«.

- Det grønlandske sundhedsvæsen mærker ligesom kommunen presset fra den demografiske udvikling, herunder en stigende ældregruppe som har behov for sundhedsbehandling. Det øger presset på sundhedsvæsenets kapacitet, for eksempel sengepladser og personale, skriver departementet og tilføjer:

- Sundhedsvæsenet oplever, at det bliver tiltagende udfordrende at udskrive ældre borgere, især den gruppe som efter indlæggelse har mere komplekse behov. Ventetiden på en egnet bolig eller plads (på plejehjem) belaster derfor sundhedsvæsenet, hvor ældre, som er færdigbehandlede, ikke kan udskrives. Det er også en belastning for de ældre, som er unødvendigt længe indlagte, mens de venter på en plads.

- Dette forventes at blive en stigende udfordring i takt med den demografiske udvikling, understreger departementet i sit høringssvar.

X og X

Ældresektorplanen omfatter perioden 2024 til 2028. Største opgave bliver at implementere de beskrevne indsatser og finansiere dem.

Den kommunale forvaltning har udarbejdet skriftlige svar omkring de ting, der bliver rejst i høringsprocessen. Heri understreges, at kommunen har meget fokus på boligsituationen, der nævnes anlæggelse af et nyt plejehjem i Tasiilaq samt et specialiseret demenscenter i Nuuk.

Den kommunale plan falder i øvrigt sammen med, at Naalakkersuisut netop har sendt en ny ældrelov i høring – en lov som forventes at træde i kraft næste år, og som blandt andet foreslår, at der stilles krav om adskilte demensafsnit på plejehjemmene.

- Det vil sikre bedre liv for både demente og de øvrige plejehjemsbeboere, understreges det.

Men det vil også blive dyrt at lave så mange nye afdelinger.

Hvor dyrt vides dog ikke endnu. I høringsmaterialet til ældreloven er der sat plads af til at komme med et bud på de økonomiske konsekvenser. Men de beregninger er embedsværket tydeligvis ikke færdig med at lave:

- Det antages, at forslaget vil medføre anlægsudgifter på x. mio. kr. og yderligere udgifter på x. mio. kr. om året for drift af demensafsnit, står der i materialet.