Partiformænd: Uacceptabel adfærd af Trump
Formændene for alle partier i Inatsisartut har i en fælles erklæring afvist USA's præsidents gentagne udtalelser om annektering og kontrol af Grønland.
Grønland står sammen, lyder det fra partiformændene.
Leiff Josefsen
USA´s præsident har igen gentaget ønsket om annektering og kontrol af Grønland på et møde med Generalsekretæren for NATO den 13. marts 2025.
I den forbindelse har formændene for alle de partier, der er indvalgt til Inatsisartut – Demokraatit, Naleraq, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut – følgende udtalelse.
- Vi - alle partiformænd - kan ikke acceptere de gentagne udtalelser om annektering og kontrol med Grønland.
- Vi finder som partiformænd denne adfærd uacceptabel over for venner og allierede i en forsvarsalliance.
- Vi, som lederne af samtlige partier i Inatsisartut i Grønland, skal understrege at Grønland fortsætter arbejdet for Grønland, der allerede pågår gennem diplomatiske kanaler i henhold til internationale love og regler.
- Vi står alle bag denne indsats og tager skarp afstand fra forsøg på skabelse af splid.
Grønland er ét land, som vil alle står bag.