Parti om kryolitmine: Det handler om bedrag

Flere professorer har igennem en uge sået tvivl omkring tallene som er brugt til at beregne Danmarks indtjening og fortjeneste ved kryolitminen i Ivittuut fra 1854 til omkring 1990.

Ny dokumentar: Enorme værdier blev hentet ud af Grønland

En omsætning på omkring 400 milliarder kroner er ikke det samme som en indtjening i samme kaliber, understreger flere professorer og økonomer – deriblandt formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen som selv har deltaget i dokumentaren “Grønlands Hvide Guld”.

Alligevel bør debatten ikke kun handle om hvorvidt Danmark har tjent på kryolitminen.

Det understreger Siumut i en pressemeddelelse.

- Den aktuelle debat om kryolitminen i Ivittuut viser, hvordan danske debattører og eksperter nu aktivt forsøger at omdefinere diskussionen. De fæstner sig ved profit, mens de nu forsøger at tale sig udenom omsætningen og det faktum, at disse ressourcer i årtier har bidraget til Danmarks økonomi uden at skabe tilsvarende udvikling i Grønland, skriver Siumuti en pressemeddelelse og tilføjer:

- Denne strategi grænser sig til gaslightinh – et forsøg på at få Grønland til at tvivle på sin egen forståelse af historien og sin egen værdi.

Historisk gennemgang nødvendig

Flere partier har overfor Sermitsiaq bedyret, at de helst ser en grundig undersøgelse omkring brug af ressourcer i Grønlands undergrund efter dokumentaren har haft premiere i DR.

Siumut glæder sig også over, at den danske finansministerium har udtrykt behovet for en historisk gennemgang efter offentliggørelsen af dokumentaren om kryolitminens betydning for Danmark.

Partier kræver undersøgelse efter afsløringer om kryolit-indtægter

Men en gennemgang er ikke nok, mener Siumut, der helst ser at der skal ske en omfattende granskning af de økonomiske mekanismer, der har styret forholdet mellem Grønland og Danmark:

- Der er stadig ufortalte historier om, hvordan Grønlands ressourcer er blevet udnyttet uden retfærdig kompensation. Maarmorilik-minen ved Uummannaq og kuludvindingen i Qullissat – for blot at nævne nogle eksempler – vidner om en arv af systematisk udnyttelse. Det er på tide, at vi konfronterer disse forhold og insisterer på et ligeværdigt samarbejde, lyder det.

Siumut understreger ligesom flere partier, at Grønland selv bør afgøre sin fremtid. Igen lander Grønlands økonomiske bæreevne i, at Grønland allerede har store mængder ressourcer, som bør kunne sikre Grønlands økonomi i fremtiden.