Paragraf 37-spørgsmål fører sjældent til konkrete tiltag
Det kan være en dyr omgang, og der går adskillige flere timers arbejde med at besvare Inatsisartutmedlemmers paragraf-37 spørgsmål. Konklusionen lyder også, at der sjældent kommer konkrete tiltag ud fra svarene, som departementerne udarbejder.
Medlemmer i Inatsisartut har stillet 186 paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisut i 2023. Der kan være flere spørgsmål på en gang i et paragraf 37, som departementerne skal besvare, hvilket er ressourcekrævende, uden der er konkrete effekter, der kan måles, lyder det fra formanden for Naalakkersuisut.LEIFF JOSEFSEN
Er Naalakkersuisut og Inatsisartut eller medlemmerne af folketinget grønlands repræsentanter? Vil man ændre muligheden for lokalt at nedsætte antallet af brandmænd? Hvornår kan synshæmmede personer får rådgivning igen?
Annonce
I alt 186 paragraf-37 spørgsmål er sendt af sted til Naalakkersuisut i 2023.
Det viser et svar fra Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA) til Aqqalu C. Jerimiassens (A) paragraf-37 spørgsmål om §37 spørgsmål og svar og dertilhørende årlige omkostninger.
Formandens departement vurderer, at der bruges i gennemsnit 12,5 timer for at besvare et paragraf 37 spørgsmål. En besvarelse koster
mellem 2.522,62 kroner og 9.109,12 kroner per besvarelse, alt efter hvilken stilling
medarbejderen der udarbejder besvarelsen har.
-I 2023
var der 186 § 37 spørgsmål, hvilket betyder, at omkostningerne til at besvare
spørgsmålene fra lnatsisartut medlemmer kan estimeres til mellem 469.208,25 kr.
og 1.694.296,32 kr.
-Det skal understreges, at foroven nævnte tal er skønsmæssige
beregninger, lyder det.
Fører sjældent til konkrete
Selvom spørgelysten ikke mangler iblandt medlemmer i Inatsisartut, så er det svært for departementet at vurderer effekten af de mange besvarelser, som de forskellige departementer udarbejder til Inatsisartut:
- Selv om der ikke er belæg for at § 37 er med til at øge antallet af ansatte i
departementerne er der en klar tese om, at§ 37 spørgsmål sjældent fører til
nye tiltag eller ændret politik men betyder at departementerne er nødt til at
nedprioritere vigtige opgaver. Hvilket i nogle tilfælde kan betyde pres og
dårlige arbejdsvilkår for de administrative ansatte.
- Og i flere tilfælde kan
medføre at departementerne benytter eksterne konsulenter til opgaver der
kan udliciteres. Således er det vurderingen at ressourcerne i
departementerne ikke benyttes optimal når§ 37 prioriteres, forklarer formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede i sit svar.
Koalitionspartier stiller flest spørgsmål
Formandens departement har udarbejdet en opgørelse over antal spørgsmål til Naalakkersuisut per parti. Opgørelsen viser, at Inuit Ataqatigiits medlemmer i Inatsisartut tilsammen har stillet 57, mens Siumuts medlemmer har stillet tilsammen 59 paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut.
Inatsisartuts mulighed for at stille spørgsmål til Naalakkersuisut er en vigtig funktion i den
demokratiske styreform, når Inatsisartut undersøger konkrete emner. Inatsisartut har i dag ingen begrænsninger hvad angår antal af spørgsmål via paragraf 37. Formandens departement vurderer dog, at det på sigt kan være nødvendigt med politiske diskussion for at se mulighederne, deriblandt at kunne begrænse antallet af spørgsmål ved paragraf 37, ligesom der bliver gjort i andre regeringer.
- Det er muligt at nytænke håndteringen af spørgsmålene til Naalakkersuisut
og samtidig minimere ressourceforbruget også set i det perspektiv at samtlige
partier i lnatsisartut er interesseret i at effektivisere den offentlige
administration. Naalakkersuisut er klar til at give input og bidrag til en evt.
fornyelse uden, at det går ud over magtens deling samt forringelse, men
tværtimod gerne en styrkelse af det nuværende vilkår, siger formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede.