Paradoksalt vokseværk: Indlandsisen smelter og Grønland vokser

Verdenshavene stiger. Og mange steder i verden forbereder befolkningen sig på oversvømmelser – blandt andet fordi afsmeltningen af is i Grønland får havene til at stige.

Paradoksalt nok kommer befolkningen i Grønland ikke til at mærke konsekvenserne af stigende havniveau, for ny forskning viser, at den grønlandske landjord hæver sig langt hurtigere, end havene stiger.

Det skriver Videnskab.dk.

Nogle steder er Grønlands grundfjeld vokset helt op til 20 centimeter i perioden 2013 til 2023, og vokseværket på det grønlandske landkort vil fortsætte, påpeger forskerne.

»Det er en ret voldsom landhævning, for hvis man fremskriver udviklingen, bliver det op til to meter over de næste 100 år. Det betyder, at Grønlands kystlinje vokser, og der vil opstå nye skær og øer,« siger Danjal Longfors Berg, som er ph.d.-studerende på DTU Space og førsteforfatter til det nye studie.

Han påpeger, at Grønlands nylige vokseværk også har ren praktisk betydning for blandt andet byggeri, skibsfart og udarbejdelsen af land- og søkort.

»Hvis man for eksempel skal anlægge en ny havn, bliver man nødt til at tage højde for landhævninger. For det nytter ikke noget, at en fiskekutter ikke kan lægge til kaj længere, fordi kajen har hævet sig to meter over de seneste 100 år,« siger Danjal Longfors Berg til Videnskab.dk.

Professor: Går vanvittigt hurtigt

Det var i forvejen velkendt, at Grønland ganske langsomt hæver sig. Det samme gør det meste af Danmark.

Det skyldes, at landmassen under den seneste istid blev trykket ned af en meget tyk iskappe. Selvom istiden sluttede for omkring 12.000 år siden, er landmassen stadig ved at hæve sig efter trykket fra isen.

Det nye studie viser imidlertid, at Grønland i de seneste to årtier er begyndt at hæve sig endnu mere, fordi store mængder is smelter og forsvinder hvert år. Særligt ved kysten nær de store grønlandske gletsjere går landhævningen nu meget hurtigere, påpeger forskerne.

Læs også på Videnskab.dk: Nordpolens afsmeltning hæver jorden under danskernes fødder

»Det er helt vanvittigt at tænke på, at Grønland hæver sig så hurtigt i øjeblikket. Ved nogle enkelte gletsjere dokumenterer de, at det hæver sig to til fire centimeter om året,« siger Nicolaj Krog Larsen, som er professor i geologi ved Globe Instituttet på Københavns Universitet og ikke har været en del af det nye studie.

»Det understreger, at der sker en virkelig voldsom afsmeltning af både indlandsisen og lokale gletsjere i Grønland,« tilføjer han.

Måler vokseværk med GPS

Det er særligt ved Kangerlussuaq-gletsjeren i det sydøstlige Grønland og Sermeq Kujalleq gletsjeren, også kendt som Jakobshavn-isbræen, at forskerne har dokumenteret de hurtigste landhævninger.

Forskerne har udnyttet et netværk af målestationer i Grønland, kaldet GNET, som giver nøjagtige informationer om deres position, ligesom GPS’en i din bil.

»Der går alt lige fra få sekunder til nogle uger, fra at isen forsvinder, til at man kan måle landhævningen på GPS-stationerne. Så det giver et meget præcist billede af, hvad der foregår,« siger Danjal Longfors Berg, som har baseret sit studie på data fra i alt 58 målestationer.

Fordele og ulemper ved landhævning

Tidligere forskning har blandt andet brugt gamle billeder af Grønlands kyster til at dokumentere, at landet hæver sig. Men det store netværk af målestationer giver altså et mere præcist billede af, hvor hurtigt udviklingen går.

»De landhævninger, vi ser i Grønland i disse år, kan ikke alene forklares med den naturlige udvikling efter den seneste istid. Grønland hæver sig væsentligt mere,« fastslår DTU Space-professor Shfaqat Abbas Khan, som er medforfatter til det nye studie i en pressemeddelelse.

Årsagen til Grønlands øgede vokseværk er altså klimaforandringer, konkluderer forskerne bag studiet. Og den vurdering er professor Nicolaj Krog Larsen helt enig i.

Han påpeger ligesom de øvrige forskere, at landhævningen kommer til at medføre »en masse praktiske problemer« i Grønland.

»Men landhævningen hjælper sådan set også grønlænderne i forhold til de globale havniveau-stigninger. Landet hæver sig en del hurtigere, end havspejlet stiger, så det er en fordel i forhold til at undgå oversvømmelser, som andre kæmper med,« slutter Nicolaj Krog Larsen.