Paneldebat tog en helt uventet drejning

To kendte grønlændere kom helt uventet i centrum, da det nordjyske landsbibliotek i Aalborg onsdag aften havde inviteret til en såkaldt litterær folkehøring om Grønland.

Arrangementet var måske mest rettet mod danskere, der ville vide mere om Grønland, men en hurtig håndsoprækning ved mødestarten viste, at godt halvdelen af de omkring 100 deltagere enten var fra Grønland eller havde en meget stærk tilknytning til landet. Det gav mødet en helt uventet drejning – og de nysgerrige danskere en helt særlig oplevelse.

Mødet var ellers velplanlagt. Det var jo et bibliotek, der stod bag, så det begyndte med oplæsning af et uddrag af Niviaq Korneliussens bog Blomsterdalen, så oplæg fra et panel, som bestod af Pia Enona Barlaj og Mikkel Lybæch, der begge er født i Nuuk, men bosiddende i Aalborg-området samt Frederik Mozart, kaptajn i flyvevåbnet og tjenstgørende i Arktisk Kommando 2022-24.

De fortalte om deres liv og oplevelser og blev bombarderet med en byge af spørgsmål, der både handlede om løsrivelsesdebatten og om især den danske ”hyggeracisme”, som ofte rammer hårdt. Også DR-dokumentaren om kryolitminen i Ivittut satte sit præg på debatten.

Improviseret dagsorden

Det fik mødelederen til at improvisere efter kaffepausen, så i stedet for panelet gik mikrofonen til først Alfred Olsen, Grønlands første siriusmand, og siden Otte Albrechtsen, der er født i Arsuk og i sin barndom boede tæt på Ivittut.

Otto Albrechtsen fortalte om opvæksten i Arsuk.

- Det var nu ikke sådan, at vi blev voldsomt påvirket af den nærliggende kryolit-mine, men skolegangen dengang var meget præget af danske lærere og danske læseplaner. Så jeg ved en masse om anden verdenskrig og Danmarks historie, men hørte intet om Grønlands historie.

- Jeg må også indrømme, at jeg har lettere ved at skrive på dansk fremfor grønlandsk, men det er jo gået udmærket endda, fortalte Otto Albrechtsen, der blandt andet har været formand for Kalaallit Røde Korsiat.

- Vi havde det godt, selv om pengene var små. Men Grønland er et stort land, så jeg vil gerne advare mod, at man generaliserer. Der er forskel på Arsuk, Nuuk og alle de andre byer. Det skal vi erkende – også at der er forskel på grønlændere og danskere. Det er mit store håb, at vi kan stoppe konfliktsøgende debat og i stedet søge sammen om de ting, vi er fælles om, sagde Albrechtsen, der høstede stort bifald for sit indlæg, der i øvrigt blev holdt uden brug af mikrofon.

- Jeg er gammel spejderleder, så jeg ved, hvordan man taler højt.

Ikke en ny debat

Alfred Olsen understregede, at debatten om en eventuel grønlandsk løsrivelse og større autonomi ikke er ny.

- Det er noget, vi har planlagt længe. Det er derfor, at selvstyreloven også indeholder en paragraf, der giver os mulighed for en statsdannelse. Det er noget, vi skal forberede os på – blandt andet ved at sikre grønlænderne den bedst mulige uddannelse, så vi selv kan indtage samfundets nøgleposter, sagde Alfred Olsen, der efter Sirius-årene blandt andet har været aktiv i råstofsektoren og også kommunalbestyrelsesmedlem i Sisimiut.

Aftenens sidste ord gik til paneldeltageren Frederik Mozart.

- Mit eneste råd til danskerne er, at de skal prøve at bo i Grønland, hvis de skal forstå landet og debatten for og imod løsrivelse.