Palle Jeremiassen melder sig ind hos Demokraatit og stiller op til kommunalvalget

Palle Jeremiassen har besluttet at stille op til det kommende kommunalvalg, men denne gang som medlem af Demokraatit. Han har hidtil været løsgænger, men har nu valgt at tilslutte sig partiet, da han føler, at hans politiske mål ligger tættere på Demokraatits værdier.

Avannaata Kommunias kommunalbestyrelse har pålagt borgmester Palle Jeremiassen at kontakte selvstyret for at forlænge valgperioden for at sikre en overgangsperiode efter kommunedelingen.
Offentliggjort

Palle Jeremiassens historie som løsgænger er forbi. Nu er han medlem af Demokraatit.

Borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jeremiassen fik næstflest stemmer ved sidste kommunalvalg i 2021– men meddelte, at han meldte sig ud af Siumut. Han har ikke ønsket at fortælle hvad begrundelsen har været for, at han valgte at blive løsgænger.

Nu har han fundet sit parti:

Tættere på Demokraatits mål

- Jeg føler mig tryg hos Demokraatit, og mine mål er tættere på partiets. Jeg har haft et godt samarbejde med Lena Ravn Davidsen fra Demokraatit under min periode i kommunalbestyrelsen, og vi deler de samme visioner, siger Palle Jeremiassen til Sermitsiaq.

Han fortæller, at beslutningen ikke var let, da han tidligere har haft et godt samarbejde med flere partier. Men efter grundige overvejelser og samtaler med sine nærmeste og bagland har han valgt at melde sig ind i Demokraatit.

- Jeg siger tak til alle for samarbejdet. Jeg er klar til at samarbejde igen, og det bliver spændende at se, hvordan det går. Det er vælgerne, der bestemmer, afslutter han.

Powered by Labrador CMS