koalitionsforhandlinger
Overraskende fællesmøde midt i koalitionsforhandlingerne
Tre partier har torsdag formiddag holdt et overraskende fællesmøde, og det drejer sig om Siumut, Atassut og Demokraterne. Mødet varede en halv times tid, og da døren blev lukket, lød der klapsalver fra mødelokalet
- Emnet er selvfølgelig muligheden for et koalitionssamarbejde, men vi skal også holde møde med de andre partier i løbet af eftermiddagen.
Det sagde koalitionsleder og formand for Siumut Kim Kielsen kort efter et møde torsdag formiddag, hvor Siumut, Atassut og Demokraterne mødtes.
Han holder fast i, at alle muligheder holdes åbne for de andre partier. Dog vil han ikke gå ind detaljer om samtaleemnerne, og om Siumut vil holde møde igen med de samme partier. Demokraternes formand Anda Uldum og Atassuts formand Knud Kristiansen holder kortene tæt til kroppen.
- Ingen kommentarer, siger de.
De ønsker heller ikke at fortælle, om de igen skal mødes, og om de stadigvæk har forhåbninger til et eventuelt koalitionssamarbejde med Siumut.
Læs: Forhandlingerne er genoptaget efter timeout
Læs: Forhandlinger i bero på grund af tragedie
Partii Naleraq fastholder krav
Kort før, de tre partier mødtes, var Partii Naleraq inde hos Siumut sammen med Atassut, men det møde varede kun et kvarters tid.
- Vi har krævet at sidde alene med Siumut. Men vi fremlagde vores krav til forhandlingslederen, inden vi gik, siger formand for Partii Naleraq Hans Enoksen.
Hans Enoksen gjorde opmærksom på, de endnu ikke er nået til enighed om uranpolitikken med Siumut. Partii Naleraq har krævet en grundig undersøgelse, inden der kan igangsættes udvinding af uranholdige mineraler.
Sundheden skal sikres først. Derudover fastholder Partii Naleraq sit krav om nedsættelse af huslejen.
- De har hele tiden været vores mærkesager under valgkampen, og dem vil vi have med i en eventuel koalitionsaftale. På nogle punkter står vi langt fra hinanden, men der er også punkter, hvor vi kan arbejde sammen om. Vi må se, om vi bliver inviteret igen til et møde, lyder det fra Hans Enoksen.
Læs: Foreningen Rigsfællesskabet: Siumut kan ikke køre sit eget løb
Læs: Uran deler Siumut og Partii Naleraq
Olsvig håber endnu
Mens alle de andre partiformænd mere eller mindre var fåmælte og så lidt sammenbidte ud, havde formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig et smil på læben efter sit møde med Siumut.
- Der er mange ting, vi kan arbejde sammen om, og der er god grund til at mødes igen, siger hun.
Inuit Ataqatigiit har under valgkampen krævet en folkeafstemning om uranpolitikken.
Læs: Partiernes indledende møder er afsluttet
Læs: Koalitionsforhandlinger: Sådan holdes de første møder
Læs: Koalitionsforhandlinger: Dét skal de slås om