Overblik over koalitionsaftalen mellem D, IA, S og A

Den nye koalition som for alvor kommer i gang, når det nye Inatsisartut har konstitueret sig har en meget omfattende arbejdsprogram for de kommende fire år.

Sermitsiaq har finkæmmet aftalen, som alle partier i koalitionen har sat fingeraftryk på. Herunder kan du læse en komprimeret version af aftalen.

Selvstændighed

• Der skal trædes varsomt og at befolkningen bliver inddraget i arbejdet.

• Klar retning og et realistisk tidsforløb.

• § 21-kommissionen fortsætter og færdiggør sit arbejde.

• Begynde hjemtagelser af områder fra staten i henhold til Selvstyreloven.

• Klar køreplan for, hvilke områder det er realistisk at hjemtage.

Forhandlinger med Danmark

• Forhandlinger med den danske stat skal igangsættes med henblik på at skabe fornyede og moderne rammer for det fremtidige samarbejde. 

• En gensidig forståelse og aftale om, at Grønland og Danmark samt grønlændere og danskere skal være totalt ligestillede og ligeværdige. 

• Der skal igangsættes realitetsforhandlinger om det fremtidige økonomiske samarbejde herunder om nødvendige investeringer for at skabe udvikling i Grønland.

• Der skal udarbejdes en køreplan for betingelserne for en revision af Selvstyreloven.

Økonomisk politik

• Bæredygtig og vækstorienteret økonomisk politik med fokus på langsigtet stabilitet og nødvendige reformer.

• Suppleres med konkrete initiativer, der styrker erhvervslivet, effektiviserer den offentlige sektor og skaber grobund for investeringer og en stærkere arbejdsstyrke.

• Stram udgiftspolitik med klare prioriteringer og respekt for budgetloven. Dog også nødvendigt med offentlige investeringer for at sikre vækst og velfærd.

• Evaluering af skattereformen skal iværksættes hurtigt muligt, så Naalakkersuisut allerede i 2026 kan udbygge skattereformen.

Erhvervspolitik

• Tiltrække flere private investeringer og styrke erhvervsudviklingen. Den private sektor skal vokse sig større.

• Skattereform på erhvervsområdet.

• Fokus på små- og mellemstore virksomheder samt iværksættermiljøer.

• Forenkling af regler af love skal prioriteres og der skal udarbejdes en klar investeringsstrategi.

• Sænkning af selskabsskatten for at tiltrække investeringer.

• Nystartede virksomheder skal have adgang til vejledning og støtte.

• Udarbejdelse af en SMV-strategi, der målrettet styrker vækst og overlevelse for små og mellemstore virksomheder.

• Smidigere planlovgivning, så investeringer i for eksempel råstofsektoren, fiskeri og turisme ikke forsinkes af bureaukrati.

Råstofpolitik

• På råstofområdet skal der arbejdes med at tiltrække udenlandsk kapital.

• Intensivering og samarbejder med mineralimporterende lande skal udbygges.

• Der skal udarbejdes en screeningsstrategi, der sikrer, at investeringer er i landets interesse og at de vil bidrage positivt til den generelle udvikling.

Turismepolitik

• Turismeudviklingen skal være bæredygtig og tage hensyn til både miljøet og lokalsamfundene. 

• Det skal sikres at private aktører ikke udkonkurreres af offentligt ejede selskaber eller selskaber der har servicekontrakt med Selvstyret.

• Gode rammevilkår på turismeområdet frem for detailregulering.

• Mulighed for investeringer herunder udenlandske på turismeområdet. Dog kun de steder, hvor det er nødvendigt på grund af manglende kapital lokalt.

Arbejdsmarkedspolitik

• Arbejdsmarkedsreform med henblik på at sikre, at det altid er attraktivt at gå på arbejde. 

• Revidering af jobsøgningsydelsen.

• Uddannelse, efteruddannelse og kompetenceudvikling skal målrettes erhvervslivets behov.

• Muligheden for at genindføre en form for mesterlærerordning skal undersøges.

• Borgere med erfaringer men som mangler uddannelsesbevis skal kunne opnå en form for realkompetencebevis der anerkender deres kompetencer både fagligt og økonomisk ifm. lønforhandlinger.

• Det skal være lettere for børn og unge at få et fritidsjob.

Grøn omstilling og energipolitik

• Vores enorme potentiale inden for vandkraft, kombineret med mulighederne for sol- og vindenergi, giver os en unik position. 

• Ved at levere ren energi til andre lande kan vi bidrage til at reducere CO2- udledninger og fremme en bæredygtig fremtid.

• Økonomisk analyse af nye vandkraftværker med fokus på finansieringsmodeller, herunder muligheden for offentligt-private investeringer.

• Energipolitikken skal understøtte en grøn og bæredygtig vækststrategi, hvor industrien omlægges til mere klimavenlige løsninger.

• Klimavenlig adfærd i forhold til el og varme. Det skal derfor gøres mere attraktivt at installere for eksempel solceller eller varmepumpe i private hjem.

Den offentlige sektor

• Reform af den offentlige sektor / afbureaukratisering samt kompetenceudvikling.
  

• Øget brug af kunstig intelligens, digitalisering og udvikling af fællesservices og fælles opgaveløsning.

• Fremme mere helhedsorienteret og tværgående samarbejde på tværs af myndigheder og sektorer.

• Fælles enhed, som skal varetage udbetaling af ydelser for både Selvstyret og kommunerne for at sikre ensartethed.

• Stram ansættelsespolitik, hvor ledige stillinger ikke automatisk genbesættes.

Pensionsreform

• Pensionsreformen skal munde ud i en ny pensionslovgivning.

• En ekspertgruppe skal i løbet af 1 år komme med anbefalinger til en pensionsreform.

• Et politisk forlig i 2026.

• Reformen skal tage højde for, at vi bliver mange flere ældre i de kommende år.

• Løsning på udfordringerne vedrørende forskellen på tjenestemandspensionerne i Grønland og Danmark.

• Klare økonomiske incitamenter til at alle sparer op til deres egen pension.

• Den obligatoriske pensionsordning skal revideres.

Kommunerne

• Arbejde videre med de igangsatte initiativer vedrørende eventuelle kommunedelinger.

• Den kommunale struktur skal fornyes og borgerne skal føle nærdemokrati lokalt.

Fiskeripolitik

• Lovgivningen observeres konstant med henblik på at ændre forhold, der er uhensigtsmæssige for fiskerne og for vort lands muligheder for at tjene penge.

• Nedsættelse af et uafhængigt Fiskeriråd, der skal rådgive Naalakkersuisut på fiskeriområdet.
  

• Fiskerirådet skal være uafhængige eksperter med indsigt i hele værdikæden.

• Der skal udarbejdes en rapport, der identificerer, hvordan vi gennem forædling kan tjene flere penge på den enkelte fisk i stedet for udelukkende at eksportere hele fisk. 

• I denne rapport skal ligeledes indgå en pengestrømsanalyse, så det identificeres, hvor i processerne, at fiskerne og samfundet kan tjene flere penge på vores fisk.

Sundhedspolitik

• Sundhedsforliget der blev indgået i 2023 skal udvides.

• Investerering i forbedring af både tilgængelighed, kvalitet og lighed i sundhedsindsatsen.

• Rekruttering og fastholdelse af alle personalegrupper være det centrale omdrejningspunkt for arbejdet.

• Konkurrencedygtige lønninger, ordentlige arbejdstider og adgang til moderne personaleboliger.

• Mere attraktivt for sundhedsuddannede grønlændere i udlandet at vende hjem.

• Gøre det lettere at videreuddanne sig for eksempel ved at sundhedsassistenter kan få merit til sygeplejerskeuddannelsen.

• Tænke mere åbent i rekrutteringen og hente arbejdskraft fra flere lande end blot de nordiske lande.

• Digitale løsninger som for eksempel udvikling af apps til befolkningen og kunstig intelligens, som kan spille en afgørende rolle især i bygder og yderdistrikter. 

• Ved at bringe specialisterne tættere på patienterne via teknologi kan vi sikre, at alle borgere får adgang til den rette behandling uanset hvor de bor.

• Der skal bygges videre på de eksisterende kræftpakker for at sikre hurtig udredning, bedre behandling og støtte til både patienter og pårørende.

• Psykisk sygdom skal samtidig anerkendes på lige fod med fysiske sygdomme.

• Etablering af en national psykiatrisk skadestuefunktion.

• Undersøge muligheden for at opgradere Dronning Ingrids Hospital (SANA) til et universitetshospital.

• Sundhedsvæsenet skal være en aktiv partner i forebyggelse og sundhedsfremme. Oplysningskampagner, sundhedstjek og trivselstilbud skal gøres til en integreret del af systemet.

Uddannelsespolitik

• Uddannelsesniveauet skal løftes gennem målrettede investeringer, så alle børn som minimum består Folkeskolens afgangseksamen, og flest muligt opnår en kompetencegivende uddannelse.

• Stærkere kobling mellem erhvervslivets behov og de uddannelser, der bliver tilbudt befolkningen.

• Bedre og stærkere internetforbindelse med henblik på at forbedre mulighederne for at tage en uddannelse via fjernundervisning.

Folkeskolen

• Fokus på at øge fagligheden og den sociale trivsel.

• Der skal investeres i at udarbejde og ibrugtage undervisningsmaterialer på grønlandsk.

• Engelskundervisningen skal opgraderes. 

• Der skal være mere fokus på indlæring gennem bevægelse.

• Børn med diagnoser skal have en ordentlig og god skolegang med henblik på at udvikle såvel faglige som sociale egenskaber. 

• Alle børn med diagnoser skal vurderes individuelt med henblik på at afgøre, hvor meget støtte og specialundervisning det enkelte barn har behov for. 

• Mere fokus på de børn med diagnoser, der er fagligt intelligente, men som ikke passer ind i de normale skolerammer.

• Det skal sikres, at det også er lærerigt og udfordrende at gå i skole for de børn, der har let ved dette.

• Antallet af undervisningsfag i folkeskolen skal vurderes sammen med de implicerede. 

• Folkeskolen skal i højere grad tilrettes vores hjemlige kultur. 

• Der skal være mere fokus på trivsel og mental sundhed, så vi kan skabe mere robuste børn. 

• Den enkelte lærer og den enkelte skole skal have mere frihed til at planlægge sin undervisningen. 

• Færre børn i klasserne af hensyn til elevernes trivsel og indlæring. 

Ungdomsuddannelser

• Undersøgelse af årsagerne til frafald.
• Ungdomsuddannelse i Ilulissat, der er tilpasset erhvervslivets behov. 
• Der skal igangsættes en målrettet kampagne mod unge og deres forældre med henblik på at højne interessen for erhvervsuddannelser. 
• Koalitionen vil undersøge mulighederne for at tilbyde en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse målrettet unge med et fysisk eller psykisk handicap.
• Inuili skal udvikles fra at være en levnedsmiddelskole til mere bredt at være en uddannelse, der fokuserer på alle aspekter inden for selvforsyning.
• Efterskolerne skal evalueres og gentænkes i forhold til egentlige linjer. 
• Der skal primært undersøges mulighed for en maritim linje med et tilknyttet skoleskib samt linjer inden for idræt og sport.
  

Videregående uddannelser

• Ilisimatusarfik skal fortsætte med at skabe fundament for endnu flere uddannelsesretninger lige som vi har set med eksempelvis jura og biologi.

Familier og børn

• Igangsættelse af en socialreform, der skal tilpasse systemerne i både Selvstyret og kommunerne.
• Etablering af en særlig klageinstans for børn. Dette vil ske gennem en reform af MIO’s struktur, så børn får bedre mulighed for at indgive klager og få deres sag behandlet.

• Forældreorloven skal forlænges fra de nuværende 21 uger til 37 uger.

• Når anbringelse er nødvendig, skal plejefamilier foretrækkes frem for institutioner.

• Plejefamilier skal i den forbindelse vurderes grundigt for at sikre, at barnet får en tryg tilværelse.

• Kommuner og sundhedsvæsen ønskes samarbejde om tidlig indsats og støtte til familier i krise. Forebyggelse kræver en helhedsorienteret tilgang med fokus på forældrekompetencer og familiens samlede situation.

Daginstitutioner

• Ordentlige rammer og et godt miljø i daginstitutionerne.
• Bedre og hurtigere identificering af børn med diagnoser. 
• Bedre overvågning af tegn på, at barnet bliver omsorgssvigtet i hjemmet, så der kan blive taget hånd om dette med udgangspunkt i barnets tarv.
• Sikre, at de ansatte i daginstitutionerne har gode arbejdsforhold og gode tilbud om efteruddannelse og udvikling af kompetencer.
• Ufaglærte, der har arbejdet i daginstitution i mange år, skal have mulighed for at får tildelt et realkompetencebevis.
  

Ældrepolitik

• Arbejdet med ældreloven skal fortsættes, men med yderligere inddragelse af relevante interessenter. 
  

• Der skal rettes et særligt fokus på de ældre, der har det svært økonomisk eller med hensyn til helbred eller trivsel. 

• De ældre, som har overskud og kræfter til at fortsætte på arbejdsmarkedet, når pensionsalderen indtræffer skal ikke straffes for dette. Der skal således ikke modregnes i alderspensionen, og det skal ligeledes være muligt at arbejde på nedsat tid.

• Fokus på at skabe tilbud med henblik på at minimere ensomhed.

Personer med handicap

• Fokus på, hvad personer med handicap kan bidrage med i stedet for at gøre dem til klienter. 
• Arbejde videre med det igangværende arbejde om en reform af området. 
• Hovedfokus bør være på individuelle løsninger, så flere personer med handicap kan deltage aktivt i samfundet. 
• Sikre bedre adgangsforhold, handicapvenlige boliger og mulighed for arbejde gennem fleksible ordninger som deltid og flexjob.
• Institutioner have tilstrækkeligt med veluddannet personale for at sikre et værdigt tilbud. 
• Pårørende til børn med funktionsnedsættelser have bedre vilkår. 
• Forældre, der ønsker at gå ned i tid for at støtte deres barn, skal kunne modtage lønkompensation, så familier ikke mister deres økonomiske grundlag. 

Boligpolitik

• Det skal være mere attraktivt at boligforsyne sig selv.
• Dette sikres blandt andet gennem retten til rentefradrag samt at sikre relevante ordninger og rimelige lånemuligheder til de borgere, der ønsker at boligforsyne sig selv uden for de store byer. Dette kunne eksempelvis ske ved en udvidelse af medbyggerordningen.
• Herudover skal der findes en løsning på, at det nogle steder i landet er nærmest umuligt for førstegangskøbere at komme ind på ejendomsmarkedet.
• Der skal bygges flere boliger, som er til at betale, og renovering af de eksisterende.
• Ingen skal være nødt til at bo i boliger med skimmelsvamp eller dårlige isoleringsforhold.
• Både store og små familier skal kunne finde et hjem, der passer til deres behov.
• Der skal i den forbindelse udarbejdes regler, der sikrer, at alle offentligt ejede boligforeninger mindst en gang om året systematisk skal gennemføre screeninger for skimmelsvamp i udlejningsboliger.
• Investere i bæredygtige boligprojekter, styrke boligselskaberne og samarbejde med kommunerne for at sikre ordentlige boliger.
• Udbudsloven skal have et serviceeftersyn, så det sikres, at så mange lokale som mulige bliver inddraget i bygge- og anlægsopgaver og så de små håndværksmestre langs hele kysten i højere grad får opgaver i ordrebogen.

Sprog- og integrationspolitik

• Grønlandsk er det officielle sprog i Grønland.
• Ingen borgere skal bede om at få afgørelser og lignende oversat til grønlandsk.
• Der skal være en konstant bevægelse henimod, at grønlandsk bliver arbejdssprog i alle sammenhænge.
• Koalitionen anerkender dog, at det fortsat er sådan, at en hel del arbejde – særligt juridisk og økonomisk arbejde – foregår på dansk og bliver oversat til grønlandsk. Dette vil formentlig være en nødvendighed indtil vi som samfund formår at uddanne flere jurister og økonomer med grønlandsk som arbejdssprog.
• Koalitionen vil arbejde for at forbedre integrationen af de mennesker, der flytter hertil.
• Der skal udvikles teknologi, der understøtter vores sprogs udvikling og som kan anvendes på arbejdsmarkedet og til undervisningsbrug, for eksempel af ordblinde.
  

Udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik

• Koalitionen agter at arbejde med udgangspunkt i den vedtagne Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitiske strategi for 2024 til 2033 med titlen ” "GRØNLAND I VERDEN - Intet om os, uden os".
• Henset til den ændrede geopolitiske situation vil strategien dog blive genbesøgt med henblik på opdateringer, i samarbejde med forligskredsen.
• I den forbindelse er det vigtigt at fastslå, at Grønland er en del af den vestlige alliance.
• Arktis er blevet et strategisk vigtigt område for verdens stormagter, og koalitionens mål er at beskytte både befolkningen og landet.
• Vores store geografi og lille befolkning betyder, at vi har brug for internationalt samarbejde for at bevare vores suverænitet.
• Det er vigtigt, at flere lokale inddrages i det forsvarsmæssige samarbejde blandt andet gennem arktisk basisuddannelse og andre forsvarsuddannelser, der også skal udbydes her i landet.
• Klar udenrigspolitik: Grønland er Open For Business – Not For Sale.
• Grønland skal have en stærk stemme i arktiske spørgsmål, da vi er den eneste arktiske del af Kongeriget Danmark.
• Videreføre kravet om, at Grønland skal være et ligestillet og ligeværdigt medlem af alle organer i Nordisk Råd.
• Vores deltagelse i Arktisk råd er vigtig. Vores lands deltagelse af ledelsen i Arktisk Råd skal styrke det arktiske folk og vores frænder.

Infrastruktur

• Grønlands infrastruktur skal hænge bedre sammen.
• Eftersyn af trafikstruktur og servicekontrakterne med henblik på at revidere disse til fordel for lokale borgere. Det skal således være billigere og mere fleksibelt at rejse rundt i landet.
• Operatører af servicekontrakter skal ikke konkurrerer mod private. Dette gælder både på turistområdet og i forbindelse med andre ydelser.
• Plan for opgradering og renovering af havne i hele landet skal gennemføres.
• Plan for lufthavne og landingsbaner.
• Arbejde og implementering af en samlet national plan for havne og lufthavne, som tager højde for både turisme og lokale behov.
• Dette vil sikre, at hele landet kan drage fordel af de store investeringer, der allerede er foretaget i forbindelse med anlæggelsen af lufthavnene i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.
• Anlægge lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit skal sættes i gang i denne valgperiode.

Fangst

• Fangererhvervet som fuldtidsbeskæftigelse er alvorligt truet, men fangst- og jagtkulturen kommer til at bestå i mange generationer endnu.
• Sælkød, hvalkød og rensdyrkød vil stadig blive hjembragt til middagsbordene i hele landet. Det er en så stærk del af vores kultur, at den er umulig at slå ihjel.
• Koalitionen vil arbejde for at sikre, at kød fra eksempelvis hvaler og sæler fortsat vil være bredt tilgængelige.
• Der skal kigges på om kvoterne på fangstdyr har den rette størrelse. Dette skal ske i samarbejde med fangerne og den biologiske rådgivning.
• Koalitionen mener, at det der vigtigt, at der også er fangstdyr til de kommende generationer.
• Herudover vil koalitionen arbejde for, at de nuværende fangere får tilbud om kurser og efteruddannelse således, at indkomsten fra fangst kan kombineres med eksempelvis turismeaktiviteter eller fiskeri.

Idræt

• Større fokus på idræt og alle de fordele og goder, der er herved.
• Flere penge til både på breddeidræt og på elitesport.
• Idræt giver velvære, bedre sundhed og forebygger livsstilssygdomme, men det giver os også sammenhold, holdånd, engagement, målrettethed og disciplin.
• Bedre faciliteter til eliteidrætten, mere støtte til træning og større muligheder for at deltage i internationale konkurrencer. Faciliteter og rammer, der etableres til brug for elitesport kan også bruges af breddeidrætten.
• Investere i idræt for børn, unge, ældre, personer med handicap og alle andre.
• Vi ved, at regelmæssig motion reducerer risikoen for livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme. Derfor er idræt ikke kun sjovt. Det er også en vigtig investering i vores sundhed.
• Styrkelse af foreningslivet. Foreninger er mere end blot træning og kampe. De er en ramme, hvor vi lærer om samarbejde, respekt og fællesskab.
• Esport skal anerkendes som en sportsgren.
• Rabatordninger i forbindelse med rejser til for eksempel GM skal undersøges.

Nationbuilding

• Vigtigt at arbejde med nationbuilding for at understøtte landets sammenhængskraft.
• I den forbindelse er kunst og kultur afgørende for vores identitet, fællesskab og evne til at forstå os selv og hinanden. Kunst og kultur er redskaber til refleksion, debat og forandring, og spiller en afgørende rolle i udviklingen af et levende demokrati.
• Gennem musik, film, teater, litteratur og billedkunst udfordres vores normer. Der skabes sammenhæng på tværs af generationer og vores fælles fortælling bliver formidlet. Dette lige fra de gamle sagn og myter til moderne udtryk og slang. Den frie kunst giver os mulighed for at drømme, tænke frit og handle modigt.
• Kultur skal være for alle, og derfor skal arbejdet fortsætte for at sikre gode rammer for kunstnerisk udvikling.
• Inatsisartuts hidtidige prioritering af kulturelle liv skal fortsættes. Dette vil der ikke blive ændret på. Eksempelvis vil koalitionen fortsætte det positive arbejde, der er sat i gang med henblik på at skabe rammerne for en bæredygtig filmbranche.
• Frie og uafhængige medier er afgørende for et velfungerende demokrati. Derfor skal mediestøtten moderniseres, så den også omfatter digitale medier som for eksempel hjemmesider og podcasts.
• Koalitionen ønsker en mere tidssvarende mediestøtte, der giver plads til innovation og styrker den demokratiske debat.
• Samtidig er det essentielt, at KNR får forbedret sin økonomi. Et stærkt og uafhængigt KNR er en bærende søjle i vores demokrati og skal kunne levere alsidig og troværdig journalistik, som afspejler vores sprog, kultur og mangfoldighed. KNR skal løbende udvikle sig på tværs af platforme og være til stede dér, hvor borgerne er.