Over en tredjedel oplever mistrivsel i barndommen

Alkoholproblemer, vold og seksuelle overgreb i barndommen øger sandsynligheden for psykiske udfordringer langt ind i det voksne liv.

En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, ”Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland” ridser konsekvenserne op for problemer inden i hjemmets fire vægge.

Unge, der har haft en hård barndom med alkohol, vold og seksuelle overgreb, bliver påvirket psykisk langt ind i deres voksne liv, viser rapporten.

Belastninger i barndommen

Rapporten bygger på svar fra 620 unge og voksne i Grønland i alderen 15-34 år, og det er første gang at unge under 18 år er inkluderet i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at unge og voksne, der har haft en hård opvækst, har større sandsynlighed for at mistrives mere som voksne.

- De unge har forskellige ressourcer og grader af udsathed, der i høj grad kan føres tilbage til de belastninger, de har oplevet i barndommen, eller de beskyttende faktorer, der har skabt gode vilkår for deres opvækst, skriver forsker i undersøgelsen, Christina Viskum Lytken Larsen i rapportens perspektivering.

- Vigtigheden af den tidlige indsats og det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde for at give alle børn de bedste muligheder for at få et godt liv er fortsat helt afgørende for de kommende generationer af unge.

Vigtig dokumentation

Naalakkersuisoq for børn, unge og familie, Eqaluk Høegh udtaler i forbindelse med udgivelsen af rapporten, at undersøgelsen er et vigtigt redskab til at målrette indsatser for udsatte børn og unge, men at resultatet ikke er overraskende.

- Det er positivt, at det nu er dokumenteret, at alkohol i hjemmet forøger risikoen for vold og overgreb. Det overrasker os ikke, men nu er det slået fast, siger Eqaluk Høegh og fortsætter:

- Vi skal gøre alt for at mindske de faktorer, som skaber dårligt mentalt helbred. Men vi skal også arbejde med de positive faktorer, som giver unge et mentalt godt helbred. Børn og unge skal have lige muligheder. De er vores fremtid og vi skylder dem en god opvækst. Det gavner os alle sammen. Resultaterne fra undersøgelsen skal bruges i arbejdet med at skabe en god og tryg opvækst for børn. Selve dialogen med unge, er afgørende for at skabe en bedre trivsel. Derfor skal de beskyttende faktorer inddrages systematisk i arbejdet med folkesundhedsprogrammet Inuuneritta III i samarbejde med de unge, for at sikre unges mentale sundhed i fremtiden.

Rapporten konkluderer, at 51 procent af de deltagende har haft en god barndom.