Opruster i kampen mod diabetes

Lighed i sundhedssystemet var den røde tråd, da Steno Diabetes Center Grønland for nylig inviterede sundhedsvæsenets bygdemedarbejdere på kursus om forebyggelse og behandling af diabetes og andre kroniske sygdomme.

De 46 kursister, som til daglig arbejder meget alene i de 35 bygder og byer, som var repræsenteret på det ugelange kursus, mødtes for første gang til et landsdækkende møde, og erfaringsudveksling og sociale arrangementer gik hånd i hånd med målrettet undervisning.

Kursisterne blev blandt andet uddannet til at betjene en række telemedicinske apparater, så da kan foretage en række test af patienterne, som de hidtil ikke har kunnet foretage. For den enkelte patient betyder det færre rejser til en større bygd eller by for at få foretaget undersøgelser, som nu kan tilbydes i hjembygden. Parolen er, at alle borgere skal behandles lige, at alle skal have de samme gode tilbud i sundhedsvæsenet, uanset hvor de bor.

Store udfordringer

Chefen for Steno Diabetes Center, professor Michael Lynge Pedersen, og sygeplejerske Josefine Skov Aagaard står bag kurset for bygdemedarbejderne, og de påpeger, at Grønland har store udfordringer inden for det kroniske område.

- Vi står med en meget stor udfordring på det kroniske område, blandt andet for højt blodtryk, diabetes og KOL. De kroniske sygdomme rammer cirka en tredjedel af Grønlands voksne befolkning, forklarer Michael Lynge Pedersen.

Der er med andre ord nok at tage fat på. Cirka 10 procent af landets voksne borgere har en eller anden form for type 2 diabetes, omfanget af KOL har lægerne ikke helt overblik over, og så er der rigtig mange med for højt blodtryk.

Vi får diabetes 2, fordi vi for det første bliver ældre.

For det andet er nogle mennesker genetisk disponerede for diabetes, og i Grønland har syv procent af patienterne med type 2 diabetes ifølge forskerne en særlig arvelig diabetestype, som er helt speciel for inuit. Genvarianten er ret almindelig og øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes helt op til 10 gange.

For det tredje har vores livsstil stor betydning for, om vi udvikler diabetes 2. På mange måder er diabetes en slags velstandsbarometer, og når op mod 10 procent af den voksne befolkning har diabetes og yderligere 20 procent er i direkte risiko for at få diabetes, så skyldes det primært den stigende levealder og overvægt hos personer, der i forvejen har en forhøjet genetisk risiko. Diabetes er sammen med blandt andet forhøjet blodtryk, rygning og fedme blandt de vigtigste risikofaktorer i forbindelse med hjertekarsygdomme.

Succeshistorie

Selv om Michael Lynge Pedersen og Josefine Skov Aagaard ser store udfordringer, så er indsatsen mod den omfattende diabetes i Grønland faktisk en succeshistorie. Og med Steno Diabetes Center er der nu mulighed for at bygge videre på de initiativer og erfaringer, som Livsstilsambulatoriet og andre afdelinger på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk har fået igennem mange års arbejde med livsstilsrelaterede og kroniske sygdomme.

Det handler om at forbedre den almene sundhed for alle med diabetes og livsstilsrelaterede sygdomme, og kurset for bygdemedarbejderne har bidraget til den løbende opkvalificering af medarbejderne. Og så er det vigtigt, at medarbejderne i bygderne oplever, at de er en del af sundhedsvæsenet, påpeger Michael Lynge Pedersen.

- Kursisterne er blevet klædt på til en øget telemedicinsk indsats. De kan nu anvende telemedicin og gennemføre videokonsultationer, tage hjertekardiogram og blodprøver, og frem for alt kan vi nu arbejde på en fælles journalplatform på tværs af hele landet, forklarer professoren.

Kurset for bygdemedarbejderne er da også gået rent ind. Både kursister og kursusledelse er meget tilfredse med udbyttet.

- Vi fik afprøvet Puisa-systemet, som drejer sig om videokonsultation med en afdeling eller et ambulatorium i sundhedsvæsenet. Lige så snart jeg kom hjem, så måtte jeg afprøve systemet. Det er et virkelig godt redskab, når man bor så afsides. Og så var det godt at møder alle de andre. Vi snakkede meget om, hvordan det foregår andre steder, lyder det fra Malene Egede fra Igaliku.

Doris Gundel fra Upernavik Kujalleq er enig: - Vi har lært en masse om nye apparater og om app og doktor.gl. Det er alt samme noget, vi kan bruge i vores hverdag.

Type 2-diabetes opdages tidligere

Michael Lynge Pedersen har arbejdet med diabetes i Grønland siden 2008. Dengang var opsporingen af diabetes ikke god, men i dag kender behandlingssystemet til op mod 80 procent af alle tilfælde af type 2-diabetes i landet. Det er langt flere end i mange andre lande og helt afgørende for at sætte ind i tide med den rette behandling.

Michael Lynge Pedersen understreger, at hvis sygdommen opdages i tide, kan mennesker med diabetes 2 blive velbehandlet og leve et næsten normalt liv, selv om de er diagnosticeret med en kronisk sygdom. Ubehandlet kan sygdommen derimod føre til alvorlige komplikationer, og derfor er det så vigtigt, at opdage diabetes 2 så tidligt som muligt.

- Vi kan behandle sygdommen med den rette medicin, og hvis det bliver kombineret med en livsstilsændring, hvor men for eksempel holder op med at ryge og spiser sundere, så kan man komme til at leve næsten normalt med diabetes 2, siger Michael Lynge Pedersen.

I løbet af en periode på to år bliver 25 procent af den voksne befolkning i Grønland undersøgt for type 2-diabetes. Blandt den ældre del af befolkningen, bliver mere end 50 procent undersøgt.

Det betyder, at de fleste diabetespatienter – cirka 80 procent – bliver behandlet for deres sygdom, og her adskiller Grønland sig fra mange andre lande, hvor mange mennesker lever med diabetes 2 uden at vide det og dermed uden at blive behandlet.

- Her i Grønland har vi sat os det mål, at vi vil kende op til 90 procent af dem, som lever med type 2-diabetes. Vi bliver bedre og bedre til at stille diagnoser og sætte ind med den rette behandling for den enkelte. Det betyder, at mennesker med diabetes 2 kan komme til at leve et normalt liv, også selv om de bor uden for Nuuk. Derfor er det så vigtigt, at sundhedsvæsenets bygdemedarbejdere hele tiden bliver klædt fagligt på som de vigtige brikker i forebyggelse og behandling, de er, siger Michael Lynge Pedersen.