Oppositionen: Naalakkersuisut dumper

Formanden for Naalakkersuisut og Inuit Ataqatigiit, Múte Bourup Egede, vil have fokus på status for det politiske arbejde og kerneopgaver for partiet, når han under Inuit Ataqatigiits landsmøde holder sin tale, der finder sted i GUX Aasiaat, lørdag den 20. juli.

I forbindelse med Inatsisartut valget i april 2021, indgik Inuit Ataqatigiit i første omgang et koalitionssamarbejde med Naleraq med overskriften Solidaritet, stabilitet og vækst. Det holdt et år. Naleraq har tidligere dannet koalition med Siumut i 2018.

– Vi gav Inuit Ataqatigiit formandsposten i naalakkersuisut, og med det samme løb de fra deres ansvar. Siumut og Inuit Ataqatigiit ved godt, hvad Naleraqs kerneværdier er. Vores vigtigste prioritet er statsdannelse, vort sprog, identitet og levevilkår, som de to store partier løber fra, siger formand for Naleraq Pele Broberg.

Han mener, at de to partier, Siumut og Inuit Ataqatigiit, er meget ens, og at det giver et stort ansvar til Naleraq, der sidder som det største oppositionsparti i Inatsisartut.

– Vi er kritiske ud fra realiteterne, og vi er nødt til at være de førende, fordi vælgerne kræver reformer. Hvis vi skal komme med en kommentar om status for  naalakkersuisuts politiske arbejde, så mener vi, at de sænker arbejdet med reformerne og binder sig mere og mere til Danmark, siger Pele Broberg, og peger på manglende hjemtagelse af sagsområder fra Danmark, som eksempelvis erhvervsområdet.

Atassut giver naalakkersuisut karakter

Atassut giver naalakkersuisuts ledelse 4 ud af 10, hvor 10 er den bedste.

– Jeg var ellers fortrøstningsfuld efter valget i 2021, da vi indgik et parlamentarisk samarbejde med Inuit Ataqatigiit og Naleraq, hvor vi var enige om at være uenige om selvstændighed, siger Atassuts formand, Aqqalu Jeremiassen.

– Som bekendt er pegefingeren lang. Den første koalition var så ustabil, at vi trak os fra et parlamentarisk samarbejde og satte os i position som et oppositionsparti. Der er selvfølgelig gode punkter i deres politiske arbejde, men de er afvisende. Det bliver mere og mere tydeligt, at de lader som om, de gerne vil indgå i et bred forlig, som for eksempel i forbindelse med skattereformen.

– Indgåelse i forhandlingsaftaler bærer mere præg af, at parterne sluger holdkæft bolsjer. Ledelsesstilen har ændret sig meget siden 2021, og det ser ud til at naalakkersuisut fortsætter med en ledelsesstil fra 2018-2021 perioden, og det er ærgerligt, siger Aqqalu Jeremiassen.

Flere udskiftninger

Demokraatits Jens-Frederik Nielsen vurderer denne regeringsperiode som dumpet.

– Inuit Ataqatigiit med Muté B. Egede i spidsen har ført en meget ustabil regering med flere udskiftninger end nogensinde. Dertil er alle valgløfterne om et billigere Grønland og en bedre velfærd totalt udeblevet. Omvendt kan man konkludere, at det for den her ustabile regering har handlet mere om, hvad man ikke vil frem for, hvilke visioner man har for udvikling, lyder kritikken fra Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen

Han kritiserer den nye råstoflov og fiskeriloven som er vedtaget, og for at levevilkårene ikke er forbedret som lovet.

– Som bekendt har de smadret investeringsklimaet i råstofbranchen. De har ikke reageret på ytringerne om de meget dyre levevilkår vi har i landet, og så har de vedtaget en ny fiskerilov, der kommer til at gøre landet fattigere, siger Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen, som påpeger, at Demokraatit udeblev fra forhandlingerne om skattereformen, som de mener er uambitiøs.

– Vi var ikke med i forhandlingerne om skattereformen både fordi den ikke er ambitiøs nok, men også fordi den ikke er finansieret ordentligt og fuldt ud. De finansierer primært via AMA bidrag (Arbejdsmarkedsafgift) og de 85 millioner kroner de henter i borgernes lommer med emballagebekendtgørelsen og liberaliseringen af Nuuk Imeq. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, siger Jens Frederik Nielsen.