Oppositionen kritiserer regeringspartier: Uansvarlig finanslov

Mandag kunne  naalakkersuisoq for finanser Erik Jensen (S) offentliggøre en aftale om næste års finanslov med IA og Siumut. Modsat sidste års brede aftale står hele oppositionen dermed udenfor denne gang. 

Demokraatits formand, Jens-Frederik Nielsen, kritiserer finanslovens aftaleparter for økonomisk uansvarlighed, særlig i forbindelse med skattereformen.

- Det hænger jo sammen, det hele – og vi har en regering, der er ved at overlade en regning til den næste samling på flere hundrede millioner, som ikke er finansierede.

Erik Jensen (S): Flere penge til mindre bemidlede skal reducere uligheden

Demokraatit kritiserer, at regeringen bruger af overskuddet og forventer, at overskuddet varer ved.

- Det er også et kæmpe problem at tage byggerier ud af budgetstillingen for at give sig selv flere penge at bruge. Det er en yderst ufin måde at gøre det på, siger Jens-Frederik Nielsen.

Med andre ord kritiserer Demokraatit, at Naalakkersuisut med godkendelse fra Instsisartuts finansudvalg tager udgifter til kollegiebygninger ud af ligningen for at opnå en balance i regnskabet.

Ifølge Jens-Frederik Nielsen har aftalens parter faktisk været imødekommende på nogle punkter, men altså ikke på spørgsmålet om finansiering.

- Det var vores eneste ufravigelige krav, og derfor kan vi selvfølgelig ikke støtte aftalen, siger han.

Naleraq: Finanslov er populistisk

Lignende toner kommer fra Naleraq:

- Det er en ekstremt rodet finanslov. Det var den i processen, og det er den blevet i resultatet. Her kan vi bare konstatere, at den ikke er finansieret, at de har omgået budgetstillingen, og det ikke hænger økonomisk sammen.

Naleraq har ikke oplevet den store samarbejdsvilje.

- Vi forstår, at flertallet ikke ønskede at have andre med. Nu har de lavet en populistisk finanslov fyldt med ting og sager, der lyder godt lige før et valg, siger Pele Broberg.

Det tredje parti i oppositionen, Atassut, vil stadig støtte nogle initiativer fra regeringens side. Men også for Atassut betyder uenighed om fremtidens skattesystem, foruden den kommende boligreform, at man ikke kan tilslutte sig aftalen. 

- Den nuværende finanslov for 2025 vil centralt set føre til store sammenlægninger og skabe ny administration, som vi kan se. Men vi mener, at store reformer kan blive meget dyre for samfundet, oplyser Bentiaraq Ottosen.

Finansloven skal planmæssigt stemmes igennem i Inatsisartut fredag 22. november.