Opposition: Kangerlussuaq truer økonomien i lufthavnspakken

Selvom Forsvarsministeriet betaler for renovering og drift af lufthavnen, så kan den ende som en økonomisk bombe under det samlede lufthavnsprojekt.

Det mener både IA og Partii Naleraq ifølge avisen Sermitsiaq.

- Der findes ikke et eneste scenarie, hvor den Kangerlussuaq­løsning, der nu er blevet præsenteret, er samfundsøkonomisk positiv i en samlet lufthavnspakke. Det eneste, der rigtigt kan betale sig, er at lave lufthavnen i Kangerlussuaq om til en heliport, og fjerne behovet for renovering af landingsbanen og de fleste ansatte, siger Pele Broberg (PN), til avisen Sermitsiaq.

Da lufthavnspakken blev vedtaget af Inatsisartut skete det på baggrund af samfundsøkonomiske analyser af forskellige modeller. For Kangerlussuaqs vedkommende regnede man udelukkende på to modeller: Kangerlussuaq som heliport eller som 1.500. Her kan heliporten bedste betale sig.

Der findes således ingen beregninger for, hvad det samfundsøkonomisk vil betyde, at der nu kommer en yderligere atlantlufthavn i forhold til det planlagte.

- Aftalen skaber mange flere spørgsmål end svar. Hvad er det for bemyndigelser fra Inatsisartut, Naalakkersuisut, har haft til at indgå en sådan aftale med forsvarsministeren. Aftalen indebærer blandt andet, at det nu er hensigten, at der skal være tre indfaldsporte til Grønland, altså tre atlantlufthavne til civilt brug, fra 2023. Men flugter det med det med bemyndigelser og det samfundsøkonomiske grundlag, som Inatsisartut besluttede i efteråret 2018 i forbindelse med lufthavnspakken, siger formanden for IA, Múte Bourup Egede til avisen Sermitsiaq.

IA taler her dog i et vist omfang med to tunger. Partiet fremlagde sidste år sin egen lufthavnspakke, hvor man ligeledes ville bevare Kangerlussuaq uden dog nærmere at beskrive, hvordan det skulle se ud.

Du kan læse meget mere om aftalen om forsvarets brug af Kangerlussuaq i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgange til i via linket nedenfor:

Sermitsiaq Uge 38 2019

Klik her for at læse