Opdateret: Livløs mand fundet efter skud i Paamiut

Politiet var fredag eftermiddag tilstede på en adresse i byen.

Offentliggjort

Obs: Opdateret med nye oplysninger fra politiet.

Fredag eftermiddag er der blevet affyret skud på en adresse i Paamiut. Det skriver KNR.

Vagtchef Bent Johnsen siger til Sermitsiaq.AG, at politiet er til stede på adressen, hvor skuddet blev affyret.

Omkring klokken 19 frdag aften oplyser Bent Johnsen, at der ikke er nogen fare på stedet, og at på grund af sagens omstændigheder er den overdraget til den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Livløs mand fundet

Natten til lørdag har Grønlands Politi lavet en opdatering på Facebook, hvor det fremgår, at en livløs mand blev fundet på adressen, og at det vurderes, at der er tale om selvmord:

- Fredag kl. 1457 modtog Vagtcentralen i Nuuk anmeldelse om, at politiet var tilkaldt til en adresse i Paamiut. Efter politiets ankomst til stedet, blev der afgivet et skud inde på adressen. Politiet rykkede ind, og fandt en livløs mand, hvis liv ikke stod til at redde.

- Den foreløbige vurdering fra politiets side er, at der er tale om selvmord. Den videre efterforskning overgår til Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Danmark. Grønlands Politi har ikke yderligere kommentarer til hændelsen, skriver politiet om hændelsen.

Powered by Labrador CMS