Børnenes Jul
Ønsketræet er også på plads i Ilulissat
Muligheden for at give julegaver til mindre bemidlede børn er åbnet i Ilulissat
Ønsketræet, som også er en velkendt tradition uden for Grønland, bliver arrangeret i Ilulissat i samarbejde med socialforvaltningen i Qaasuitsup Kommunia. Børn, der er anbragt på børnehjemmet ’Sarliaq’, får også gave gennem Ønsketræet.
Traditionen med Ønsketræet er opfundet for at hjælpe børn, der har det svært.
Ønsketræet i Ilulissat er i år placeret i Ilulissat Radio & TV, hvor der er sat julehjerter på træet. Folk kan give en gave, hvorefter der bliver sørget for, at gaverne når ud til børnene.
Det er ikke første gang, Ønsketræet bliver afviklet i Ilulissat. Men som noget nyt har arrangørerne valgt at hjælpe børnene fra børnehjemmet ’Sarliaq’ udover de børn, som socialforvaltningen har vurderet har behov for hjælp.
- Det er for, at børnene på børnehjemmet også skal føle, at der er nogen, der tænker på dem i juletid, siger arrangørerne af Ønsketræet i Ilulissat Ane Lone Bagger og Lisbeth Brynaa Kristensen.
Julegaver, der bliver givet gennem Ønsketræet, bliver delt ud inden den 22. december klokken 12.00.