'Omvendt' buskørsel skal diskuteres
Der bør oprettes en omvendt rute til buskørsel i Sisimiut, mener Steffen Johansen (N), der har stillet forslag om sagen til kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia. En udvidelse vejene til et busstoppesteder vil dog koste omkring 370.000 kroner, og den samlede regning vil derfor kunne løbe op i flere millioner kr.
Foto: Dorthea Reimer-Johansen
I Sisimiut er der buskørsel fra klokken 06.15 til 22.00 på hverdage med to busser. Enten venter folk med 20 minutters eller 40 minutters mellemrum for at køre med den næste bus. Busserne kører i en bestemt retning rundt om byen.
Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Johansen ønsker, at der oprettes en rute, der også kører i den modsatte retning for at forbedre bussernes service.
Kommunens forvaltning oplyser, at der i alt er fire busser i Sisimiut, hvor én af dem kører for at kunne holde 20 minutters drift indtil klokken 18.00, mens den anden kører med 40 minutters drift. Bus nummer tre benyttes til skolebuskørsel på skoledage. Den fjerde bus bruges som reserve.
For at etablere en busrute i modsat retning kræver det udvidelse af vejene ved de eksisterende busstoppesteder samt omlæggelser, vurderer kommunens forvaltning:
- Hvis den foreslåede busrute skal iværksættes, er der behov for udvidelse af vejbredde ved området foran Retten og Pissassarfik, hvor passagerer kan skifte mellem rute 1 og 2, skriver forvaltningen og fortsætter:
- Der har været overvejelser om omvendt busrute førhen. Da busser ikke må holde midt i kørebanerne, kræver denne ændring 14 nye busstoppesteder på de steder der ikke har tilstrækkelig vejbredde i forvejen samt nye fodgængerfelter. Busserne har også svært ved at komme fra Glahnsvej og op ad Aqqusinersuaq om vinteren, og krydset mellem Glahnsvej og Aqqusinersuaq bør omlægges, således der kan skabes en tilstrækkelig bredde til svinget.
Konsekvenser
Der vil have flere konsekvenser, hvis omvendt buskørsel skal etableres. Qeqqata Kommunia oplyser, at det er bæredygtigt, hvis der er mange passagerer, der benytter bus frem for at køre i egne biler eller med flere taxa, men at det er ikke bæredygtigt, hvis bussen gennemkører den faste rute næsten uden passagerer.
Det er også dyrt at udvide vejbredde og omlæggelse:
- Udgifter til anlæggelse af udvidelsen af vejbredde kan afholdes gennem drift, såfremt kommunen har vejmaterialer i form af sprængsten, til rådighed. De seneste par år har kommunen ikke haft overskud af sprængsten fra egne byggerier, og udvidelse af vejbredde mellem Retten og Pissassarfik har derfor ikke været mulig.
- En udvidelse af vejbredde til et busstoppested koster omkring 370 t. kr. Anlæggelse af nye busstopsteder vil således løbe op på 5,7 mio. kr., dertil skal der medregnes en betydelig anlægsomkostning for omlægning af krydset mellem Glahnsvej og Aqqusinersuaq, slutter Qeqqata Kommunia i svaret om forslaget.
Kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia vil diskutere forslaget om en modsatrettet busrute på torsdag den 27 juni.