POLITIETS DØGNRAPPORT
Omkring 230 gram hash samt penge konfiskeret i standset bil i Nuuk og knivstikkeri i Aasiaat
Vagtchef hos Grønlands politi, Aputsiaq Hansen fortæller at Grønlands Politi overalt i landet har haft ekstraordinært travlt mellem fredag og lørdag formiddag. En bilist i Nuuk blev standset og der blev fundet mere end 230 gram hash og penge i den forbindelse. I Aasiaat kontaktede sygehuset politiet, da der var mistænkelige forhold hos en patient, det viste sig at han var blevet udsat for knivstikkeri.
Fredag var stor lønningsdag og det kunne Grønlands Politi i høj grad mærke overalt i landet.
Foto: Leiff Josefsen
Fredag 12:01 standsede politiet i Narsaq en ATV, da chaufføren havde to passagerer, da der kun må være en passager i køretøjet. En nærmere undersøgelse afslørede også at føreren af køretøjet ikke havde kørekort. Føreren kan forvente en bøde.
- Det er vigtigt at befolkningen ved hvilke regler og love der gælder for at kunne køre ATV. Blandt andet skal chaufføren have et gyldigt kørekort og der må kun være en passager i køretøjet, påpeger vagtchef hos Grønlands Politi, Aputsiaq Hansen.
Der blev nemlig også standset en ATV i Sisimiut, det skete fredag klokken 21:02.
Aputsiaq Hansen tilføjer at hvis man bliver ved med at omgås regler for at have ATV-køretøj, og hvis man indenfor 3 år har begået 3 forseelser, så kan ATV-køretøjet konfiskeres.
230 gram hash fundet i en standset bil i Nuuk
En bil blev standset i Nuuk fredag klokken 18:00, da der var mistanke om hashhandel fra bilen. Der blev konfiskeret omkring 230 gram hash og penge. Vagtchef Aputsiaq Hansen vil ikke fortælle hvor mange penge det drejer sig om, da der er en efterforskning igang.
Men vagtchefen fortæller at politiet efter anholdelsen også har iværksat undersøgelser på forskellige adresser i Nuuk.
Patient i Aasiaat var udsat for knivstikkeri
Fredag klokken 19:58 blev politiet i Aasiaat kontaktet af sygehuset. En patient der var fyldt med blod på sin hud og tøjet var ankommet til sygehuset. Sygehuset vurderede at der var noget mistænkeligt og sygehuset valgte at kontakte politiet.
Det viste sig at patienten var blevet udsat for knivstikkeri. Politiet er igang med efterforskning i sagen, og vagtchefen fortæller at der i den forbindelse er anholdt en person, der er mistænkt og vedkommende vil blive fremstillet i kredsretten med anmodning om tilbageholdelse.
En savnet person blev fundet i god behold
Politiet i Qaqortoq fik en anmeldelse om en savnet person. Personen var taget afsted fra Nanortalik til Qaqortoq. Men bekymrede pårørende anmeldte personen som savnet klokken 01:51, natten til lørdag, da vedkommende endnu ikke var ankommet.
Politiet og Arktisk Kommando iværksatte eftersøgning med politiets båd og Arktisk Kommandos helikopter.
Efter en flere timer lang eftersøgning blev personen fundet på en isflage mens vedkommendes båd var sunket. Personen siges at være i god behold.
Derudover var der fredag sejlende med jolle ved Nanortalik fik motorstop i nærheden af byen. Politiet i Nanortalik kom til undsætning og de havarerede personer blev bragt i sikkerhed på land.
Trussel på livet med kniv
Lørdag morgen klokken 06:19 fik politiet en anmeldelse om at en taxachauffør i Nuuk formodentligt udsat for trussel på livet med kniv af en passager der nægtede at betale for taxaturen Nuuk.
Vagtchef hos Grønlands Politi, Aputsiaq Hansen fortæller at der nu pågår en efterforskning af sagen, han fortæller endvidere at politiet har anholdt en mistænkt person i forbindelse med sagen.
Biltyv totalskader den stjålne bil
I Nuuk kom der en anden bilrelateret anmeldelse lørdag morgen klokken 06:34. Det drejer sig om en stjålen bil, hvis fører kørte ind i en anden bil.
Den stjålne bil blev totalsskadet og den påkørte bil slap med skrammer, men ingen person kom til skade i forbindelse med sammenstødet. Biltyven nåede at flygte fra ulykkestedet, og ved politiets hurtige aktion blev vedkommende anholdt.
Vedkommende kan se frem til foranstaltning for biltyveri, kørsel uden kørekort samt undladelse af meddelelse om sammenstød.
Vagtchef Aputsiaq Hansen fortæller til sidst at politiet har haft ualmindelig travl over hele landet og at de fleste sager drejer sig om gadeuorden, husspektakler, voldssager og andre sager, der stort set allesammen er alkoholrelaterede sager.