Hvornår vil verdenssamfundet kunne stoppe med at bruge olie og gas som brændstof og i stedet bruge mindre forurenende energikilder?
Ifølge en generel vurdering, som AI har hjulpet os med, siges det, at hvis der skal gives et optimistisk svar, vil verdenssamfundet have skiftet til mindre forurenende energikilder inden 2050.
Hvis der skal gives et realistisk svar, vil afhængigheden af olie og gas kunne forventes at gælde frem til mellem 2070-2080.
Hvis der skal gives et pessimistisk svar, vil det først være muligt i 2200-tallet at undslippe det forurenende brændstoffer.
På den anden side er partierne i gang med at fremlægge deres politik i forbindelse med det kommende valg til Inatsisartut, hvor langt de fleste partier vil have øget fokus på olie- og gasaktiviteter og ikke kun med fokus på fiskeri i forhold til landets økonomiske robusthed.
Naleraq: Danmark skal ikke dele med os
I begyndelsen af den nu afsluttede valgperiode blev mulighed for olie- og gasudvinding stoppet i landet, og det var under koalitionen mellem Inuit Ataqatigiit og Naleraq. I den forbindelse præciserede Naleraqs formand, at Naleraq ikke var blevet spurgt, før beslutningen blev truffet.
Broberg præciserer, at der ikke er nogen hindring for olie- og gasudvinding, men at det stadig ikke er tid til råstofudvinding, fordi Danmark skal have halvdelen af landets indtægter:
- Bjergene med mineraler vil ikke flygte, og olien vil heller ikke flygte! Sådan svarer Naleraqs formand, Pele Broberg, da vi spørger, om partiet er åbent for olie- og gasudvinding, og han uddyber sin udtalelse således:
- Mineraludvinding og olieudvinding skal komme det grønlandske folk fuldt ud til gode. Derfor skal Selvstyreloven hurtigst muligt ophæves. Som det er nu, er Grønlands bidrag til Danmark meget stor, og i loven er det fastsat, at hvis der bliver udvundet mineraler i landet, skal Danmark også fortsat forsørges, og det kan ikke accepteres. Man kan blot se, hvordan råstoffer eksempelvis kryolitten er blevet eksporteret fra vores land, afslutter Pele Broberg.
Atassut: Der er ingen hindringer for olie-/gasudvinding
Efter valget til Inatsisartut i 2018, hvor Kim Kielsen ledede Siumuts koalition, blev Atassut udnævnt til at lede landets "olieministerium". Dengang var Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen i denne position indtil Atassut trak sig fra koalitionen i 2019.
Men Atassut har gjort det klart, at de ikke ser nogen hindringer for at genåbne olie-/gasudvindingen:
- Vi skal fremme økonomien og erhvervslivet, og derfor er det ikke klogt at lukke for de indtægtskilder, vi allerede kender. Dog vil jeg også understrege, at vi ikke vil stille det som et ufravigeligt krav i koalitionsforhandlingerne, siger Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen.
Demokraatit: Modstanden mod minedrift er blevet for meget
Under artiklens forløb lykkedes det ikke for Sermitsiaq at få en kommentar fra Demokraternes formand, Jens-Frederik Nielsen.
Men Demokraatit har lanceret partiets
valgprogram 2o25 på deres hjemmeside, og heri vurderer partiet den nu afgåede
koalition som en råstoffjendtlig koalition.
-
Man har således afskåret sig selv fra at tjene penge på olie og gas, og man har
vedtaget en ny lov om mineralaktiviteter, der gør det endnu sværere at
efterforske og udvinde råstoffer. Det bliver vi altså ikke rige af.
-
Tværtimod. Demokraatit mener derfor, at vi skal have kigget på lovgivningen med
henblik på at gøre den mere smidig og effektiv, så vi giver os selv chancen for
at tjene penge på de råstoffer, der beviseligt befinder sig i vores undergrund.
Råstoffer, der er nul kroner værd, så længe de bliver liggende, men som
potentielt kan være flere milliarder kroner værd, hvis vi har modet og viljen
til i samarbejde med internationale selskaber at hive dem op, skriver Demokraatit.
Qulleq: Olie og gas skal udvindes
Det nye parti Qulleq er klar til valg. Partiets formand, Karl Ingemann, har tidligere overfor Sermitsiaq peget på olie- og gasudvinding som en mulighed:
- Vi ved, at vi har store ressourcer af olie og gas, og vi ved, at moderne og sikrere metoder er under udvikling, men det er blevet valgt at lade ressourcerne ligge, og i Qulleq mener vi, at det er en fejl. Derfor vil vi arbejde for, at olie- og gasudvinding kan blive en mulighed, siger Karl Ingemann.
Siumut: Ikke-levende ressourcer er en del af vækstmulighederne
Siumuts formand, Erik Jensen påpeger, at partiet ifølge beslutningerne fra den seneste landsmøde i 2023 er åbent for enhver form for minedrift, hvis sikkerhedskravene til naturen, miljøet og menneskers sundhed er på det højeste niveau:
- Vi skal være realistiske. Vores mål er at få energiforsyning ved hjælp af mindre forurenende energikilder. Men inden det sker, vil behovet for olie og gas stadig være stort, siger Erik Jensen og henviser til Siumuts mål:
- Hvis der skal bores efter olie eller gas i Grønlands farvande, skal der tages højde for og forberedes på, at der kan ske en stor forurening af miljøet, inden boringerne begynder.
Men hvis olie/gasudvinding skal give størst mulig fordel for vores land, skal Selvstyreloven også genforhandles:
- Ifølge § 7 og 8 i Selvstyreloven bør og skal loven ændres, det handler om hvordan indtægterne fra en betydelig udvikling inden for mineraludvinding eller olie/gasudvinding skal fordeles mellem Grønland og Danmark, siger Siumuts formand Erik Jensen.
Naalakkersuisut/IA: Fremtiden er ikke i olie
Indtil nu er altså fem ud af de seks partier, der stiller op til Inatsisartut, enige om, at olie-/gasudvinding skal være en mulighed.
Vi har forsøgt at få en kommentar fra Inuit Ataqatigiit om dette, men det lykkedes ikke. Dog er partiet ledende i Naalakkersuisut, som den 24. juli 2021 stoppede muligheden for olieudvinding.
- Der er ingen tvivl om, at vores undergrund er rig på olieressourcer. Men olieudvinding vil langt fra kun have positive effekter for vores samfund.
- Det vil påvirke vores natur og miljø negativt, det kan påvirke fiskeriet negativt og det vil bidrage til en forværring af den globale klimakrise.
- Omvendt er der meget der taler for, at vi som samfund vender olieefterforskning og olieudvinding ryggen. Fremtiden ligger ikke i olie. Fremtiden tilhører den vedvarende energi og hvad det angår har vi meget mere at vinde.
Det var blandt andet med disse begrundelser at Naalakkersuisut den 24. juni 2021 besluttede at suspendere den nuværende oliestrategi og standse fremtidig efterforskning efter olie i Grønland.