Politikerne skal beslutte, om de bakker op om de nye
alkohol-anbefalinger, hvilket til sin tid vil blive afgjort i
Inatsisartut-salen.
DRIKKER MINDRE
To professorer udgav i januar en kronik i Jyllands-Posten,
hvor de skrev, at alkoholforbruget i Grønland toppede i 1987 med et forbrug på
22,2 liter alkohol.
- Siden er alkoholforbruget faldet støt i Grønland, og de
seneste 10 år har alkoholforbruget været lavere end i Danmark. I 2023 var det
gennemsnitlige alkoholforbrug per voksen 8,5 liter alkohol i Grønland og 9,3
liter i Danmark. Når det gælder alkoholpolitik, forebyggelse og opbygning af
behandling, kan vi danskere lære meget af grønlænderne. I Grønland har man
arbejdet meget mere målrettet og har haft langt større vilje til at arbejde med
forebyggelse, skriver de to sundhedsprofessorer, Ulrik Becker og Anette Søgaard
Nielsen.
Hvordan den debat lander er uvist.
Sikkert er det til gengæld, at et vedholdende alkoholforbrug
kan føre til en liste af dårligdomme. Nogle af de værste konsekvenser er
alvorlig sygdom og for tidlig død, fremgår det af udspillet.
Omgivelserne kan også tage skade.
Der er i alt 17 anbefalinger at tage stilling til for de
folkevalgte.
Blandt dem forslag om at indføre et offentligt ejet
alkoholmonopol, hvor der dog i en overgangsperiode på fem år tillades
butikkerne at fortsætte med at sælge alkohol, sålænge de adskiller alkohol fra
andre varer.
Der er også en anbefaling om at lukke for salg
lørdag-søndag, hæve aldersgrænsen til 21 år, forbyde markedsføring af alkohol,
tilbyde familiestøtte og insistere på alkoholfrie fællesskaber for børn og
unge.
I høringsdokumentet fra Departement for Sundhed, hvor
anbefalingerne præsenteres, beskrives nogle af de mest triste og fatale
sideeffekter af alkohol.
- Alkohol øger risikoen for fysiske, psykiske og sociale
skader. Alkohol er skadelig selv i små mængder. Jo større alkoholindtag, jo
større er risikoen for afhængighed og sygdomme som kræft, lever- og
hjertesygdom. Alkohol er ofte en udløsende faktor for ungdomsselvmord,
omsorgssvigt, vold i hjemmet og seksuelle overgreb. Ifølge Grønlands Politi er
alkohol involveret i over halvdelen af alle sædelighedsforbrydelser, står der i
høringsdokumentet.
Kortere levetid
Anbefalingerne blev sendt i høring i december, og der er
afgivet 29 høringssvar frem mod fristen i januar. Meningerne er delte, men der
er enighed om, at alkoholmisbrug er et problem for samfundet, og at børn kan
være hårdt ramt af uro i hjemmene.
Sundhedsvæsenet, der skal håndtere nogle af de negative
konsekvenser, bakker i sit høringssvar op om nye forebyggelsesinitiativer.
- Vi ser tiltagene som en nødvendighed for at forbedre
folkesundheden og reducere de skader, som alkohol medfører. Anbefalinger vil
have positive effekter, blandt andet mindske alkoholforbruget, herunder
forekomsten af rusdrikning. Reducere forekomsten af vold i hjemmet og
omsorgssvigt af børn. Medføre et fald i antallet af alkoholrelaterede sygdomme,
herunder de mere end 200 sygdomme, som forbindes med alkoholindtag.
- På længere sigt vil disse tiltag kunne bidrage til en
væsentlig forbedring af befolkningens forventede levealder, der i dag er cirka
10 år kortere end gennemsnittet i de øvrige nordiske lande, tilføjes i
sundhedsvæsenets høringssvar.
Rygning er en anden faktor, der normalt nævnes som årsag til
lavere levealder.
Hæve priser
Det er Inatsisartut, der har pålagt landsstyret at udforme
en evidensbaseret alkoholstrategi. Et arbejde som er udført i samarbejde med
Center for Folkesundhed i Grønland og WHO/Europa.
Også kommuner, organisationer og andre aktører har bidraget.
Allorfik, Videnscenter om Afhængighed, mener at
anbefalingerne er en vigtig hjørnesten i at nå målet for den fremtidige
alkoholpolitik, at ingen skal skades af alkohol:
- Et ambitiøst mål, som vores organisation kun kan støtte,
skriver Allorfik.
Grønlands Erhverv noterer i sit høringssvar, at det er
»aldeles positivt« at fremme folkesundheden. Men organisationen er modstander
af et offentligt alkoholmonopol og flere af de andre anbefalinger.
- Hvis detailhandlen skal bevare den nuværende prissætning,
er det nødvendigt, at de har adgang til salg af alkohol. Hvis der indføres et
offentligt alkoholmonopol, vil detailhandlen være nødsaget til at hæve priserne
på dagligvarer betydeligt, vurderer GE, som heller ikke har fidus til
anbefalingen om at hæve aldersgrænsen til 21 år.
Der er »væsentlig øget risiko for at de unge vil finde andre
ulovlige veje til beruselse og lignende,« lyder ræsonnementet.
Kalaallit Nunaanni Brugseni skriver i sit høringssvar, at
den skadelige alkoholkultur skal ændres, fordi den går ud over børn og
familier, som er ramt af rusdrikning.
- Vi mener overordnet, at der skal arbejdes politisk på at
skabe en holdningsændring hos de individer, der kæmper med problemet, men på en
måde, der ikke skaber omfattende begrænsninger for de mange, der ikke har
problemet, skriver KNB.
Modsat betegner KNI i sit høringssvar det som »interessant«
med et alkoholmonopol.
- Ekspertise i KNI kan benyttes i den forbindelse, skriver
KNI.
Alkohol- og Narkotikarådet er positivt indstillet overfor
anbefalingerne, også i forhold til at forhøje aldersgrænsen til 21 år. -
Forskning viser, at en senere alkoholdebut reducerer risikoen for senere
misbrug, skriver rådet blandt andet.
Individets frihed
En opgørelse fra de tre største detailkæder viser, at øl var
den næstmest solgte vare i 2022 og 2023. Ved præsentationen af anbefalingerne i
december udtalte medlem af Naalakkersusiut for sundhed, Agathe Fontain, at en
ny alkoholpolitik kan få vidtrækkende betydning:
- Det, vi vælger at gøre nu, kommer til at forme vores og
ikke mindst vores børns og børnebørns fremtid. Målet med anbefalingerne er ikke
at afskaffe individets frihed til at indtage alkohol, men at sikre den
opvoksende generations ret og frihed til ikke at blive skadet af voksnes brug
af alkohol, udtalte Fontain (IA), der håber på en grundig offentlig debat om
forslagene.
