Økonomisk smæk til langsomme studerende

De studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet. Og i denne sammenhæng skal den offentlige støtte være et instrument, mener Naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen (D).

I et nyt udspil, der blev præsenteret tirsdag, ønsker hun at gøre en række ydelser delvist betinget af, at de studerende kommer igennem uddannelsen på den planlagte tid.

Reformen er nødvendig for at kunne bruge pengene på området bedre i en tid med en slunken landskasse, og hvor antallet af studerende stiger. Således er antallet steget med 49 procent mellem 2005 og 2014, fra cirka 2.500 til næsten 4.000.

Speede op
For de videregående uddannelsers vedkommende er de studerende i dag generelt noget længere om at blive færdige med deres forløb end planlagt.

Det tager således i gennemsnit mellem fem og 13,5 måneder ekstra for en studerende at blive færdig - ud over den normerede tid.

Det tal ønsker Nivi Olsen at bringe ned til mellem tre og otte måneder.

Hurtigere renter
Et af instrumenterne i lovpakken er, at der kommer renter på studielån allerede når lånet optages – og ikke som i dag, når studietiden er slut.

Desuden skal det være slut med automatisk at modtage fuldt tilskud til afdrag på studielån.

Læs: Studiestøtten er til debat

Tidligere færdig
Tilskuddet skal som udgangspunkt være på 50 procent, men beløbet kan øges med yderligere 50 procent, hvis den uddannelsessøgende har gennemført uddannelsen på normeret tid, eller er blevet færdig i en tidlig alder. For en erhvervsuddannelses eller en kortere videregående uddannelses vedkommende skal man gerne være færdig, inden man er fyldt 26 år – og for kandidatuddannelsernes vedkommende inden man er fyldt 28 år. I dag er man i gennemsnit mellem 30,6 og 32,4 år, når man gennemfører henholdsvis en kortere eller længere videregående uddannelse.

Flere igennem
Desuden ønsker Nivi Olsen at øge antallet af personer, der gennemfører deres videregående uddannelse, fra 210 personer årligt til 293.

Det gælder ikke mindst for de kortere videregående uddannelsers vedkommende, hvor blot 40,9 procent gennemfører i dag. Det tal skal øges til 60 procent.

Flere studenter
For ungdomsuddannelsernes vedkommende gælder det desuden om at kunne sætte studenterhuen på 365 studerende om året i stedet for i dag 353. Det svarer til, at gennemførselsprocenten på GUX øges fra 55,6 procent til 65 procent.

Desuden skal flere i gang med en uddannelse efter GUX.

Flere praktikpladser
Endvidere skal der oprettes hele 100 flere praktikpladser, så tallet øges til 887. Frafaldet skal desuden mindskes, så 55 procent gennemfører deres forløb mod i dag 42,5 procent.

I dag er en person i gennemsnit godt 29 år, når vedkommende er færdig med sin erhvervsuddannelse. Målet er at bringe gennemsnitsalderen ned på 26 år.

Bedre økonomi
I tilgift vil Nivi Olsen forsøge at styrke de studerendes økonomi, når de går i gang med en uddannelse. Målet er, at studerende, der kommer fra hjem med en anspændt økonomi, får bedre adgang til uddannelse.

Forslaget til ændringer er nu sendt i høring og skal efter planen behandles på Inatsisartuts forårssamling. Nikker tinget ja, ventes ændringerne at kunne træde i kraft, når et nyt studieår begynder den 1. august.

Læs: Behov for omkring 1000 kollegiepladser