Økonomisk Råd: Uden asiatere - ingen vækst i Grønland

Det har sendt seismiske bølger gennem de sociale medier, at børnehaver og alderdomshjem i Maniitsoq og Sisimiut ansætter asiatere til at passe børnene og de ældre.

Borgmester Malik Berthelsen, Siumut, står fast.

Ledigheden i Qeqqata Kommunia ligger på et historisk lavt niveau, og uden ledige hænder har kommunen vendt blikket mod øst. I første omgang gælder det fem asiatere til alderdomshjemmet i Maniisoq og fem til børnehaven Uiaq i Sisimiut. De nye medarbejdere løser praktiske opgaver som madlavning, bleskift, og udendørs aktiviteter med børn og ældre.

Malik Berthelsen ser tre fordele.

En børnehave, lukket på grund af personalemangel, sætter forældrene under pres, når de skal blive hjemme fra arbejde for at passe børnene.

Et alderdomshjem med for få ansatte kan ikke yde den nødvendige pleje til beboerne, og det sætter familien under pres, når de må yde en indsats for deres pårørende ud over det normale.

Og så gælder det ikke mindst personalet, som står tilbage uden det nødvendige antal kolleger.

– Det er ikke forsvarligt at fortsætte med en situation, hvor arbejdspladserne er konstant underbemandet. Det slider på vores stabile medarbejdere, og vi er nødt til at beskytte den faste stab mod at køre træt, siger Malik Berthelsen.

Regulær skideballe til befolkningen

De seismiske bølger er også nået til Inatsisartuts efterårssamling, hvor Naalakkersuisuts formand Múte B. Egede brugte de første sider af sin åbningstale på en regulær skideballe til befolkningen:

– På den ene side har vi medborgere, som kan arbejde, men som ikke arbejder heltid, eller som ikke arbejder i det hele taget. På den anden side har vi virksomheder, som i flere år har manglet arbejdskraft.

For at imødegå dette paradoks understreger Múte B. Egede, at så længe folk er raske og rørige, skal de også arbejde.

Naalakkersuisuts formand sætter trumf på sin melding:

– Vi kan komme i den situation, at vi må lukke børneinstitutioner eller alderdomshjem på grund af manglende arbejdskraft.

Múte B. Egede rejser samtidig en følelsesladet debat, hvor nogle er taknemmelige for den tilkaldte arbejdskraft, mens andre er kritiske overfor de fremmede. Uanset holdning ser vi i dag thailændere og filippinere i hotel-, restaurations- og servicebranchen, kinesere i fiskeindustrien, polakker på stilladserne, srilankanere i lufthavnen og danskere i Selvstyretårnet.

Múte B. Egede varsler i sin åbningstale tre initiativer som Naalakkersuisuts svar på disse spørgsmål: Dialog med folkevalgte og organisationer om en fælles politik på erhvervsområdet, bedre styring af tilkaldt arbejdskraft og en fortsat integrationstrategi.

Nødvendigt at importere arbejdskraft

Atlantlufthavene i Nuuk og Ilulissat åbner, og jagten på mineralerne i den grønlandske undergrund fortsætter ufortrødent.

Grønlands økonomiske Råds formand Torben M. Andersen, som netop har præsenteret rådets halvårsrapport, kæder den forventede vækst i turismen og mineindustrien sammen med den nødvendige arbejdskraft.

– Vi skal fortsat have arbejdsmarkeds- og socialpolitisk fokus på dem, der ikke har et job, men arbejdsløsheden er i dag så lav, at de, der kan arbejde, også er i arbejde. Der er ikke rigtigt noget at tage af i Grønland, og vi konstaterer i vores halvårsrapport, at hvis der ikke have været en tilgang af udenlandsk arbejdskraft, så var der en hel masse ting, som bare ikke kunne lade sig gøre, siger Torben M. Andersen til Sermitsiaq.

Grønlands økonomiske Råd slår i sin halvårsrapport fast:

– Med fuld brug af den grønlandske arbejdskraft og kapital vil yderligere fremgang i økonomien afhænge af en fortsat tilstrømning af udenlandske ressourcer og kompetencer.

Økonomien afhængig af asiaterne

Rapporten sætter tørre tal bag denne udvikling, hvor faldet i antallet af ledige skal ses i sammenhæng med en betydelig stigning i udenlandsk arbejdskraft.

I 3. kvartal af 2024 boede 2.386 udenlandske statsborgere mellem 17 og 64 år i Grønland. På samme tidspunkt i 2023 var tallet 2.108 og for to år siden 1.732, og den store fremgang på 654 personer skyldes særligt de mange asiatiske tilflyttere. Udenlandske statsborgere udgør 6,3 procent af befolkningen mellem 17 og 64 år, og lidt over otte procent af den grønlandske arbejdsstyrke.

Fremgangen gælder hele landet, men har været tydeligst i Nuuk, hvor der i dag bor 557 mænd og 409 kvinder fra Asien. Hertil skal man lægge den udenlandske arbejdskraft, der ikke har fast bopæl i landet, for eksempel personer på kortere kontrakter og personer med sæsonbetonet arbejde.

Statistikken for antallet af udenlandske statsborgere i Grønland kan være påvirket af forsinkelser i afmeldingen til folkeregisteret af personer, der flytter fra landet igen.

– Med dette forbehold er der dog ikke tvivl om, at økonomien i stigende grad afhænger af udenlandsk arbejdskraft, siger Grønlands økonomiske Råd.