Naleraq har næsten 62 kandidater klar til
Inatsisartutvalget og har travlt med at lave præsentationsvideo om Naleraqs
principprogram.
Deres kandidater til inatsisartutvalget inkluderer nu medlem af
Folketinget, Aki-Matilda Høegh-Dam, som har forladt Siumut.
Naleraq har næsten 62 kandidater klar til
Inatsisartutvalget og har travlt med at lave præsentationsvideo om Naleraqs
principprogram.
Deres kandidater til inatsisartutvalget inkluderer nu medlem af
Folketinget, Aki-Matilda Høegh-Dam, som har forladt Siumut.
Hun forklarer sit
partiskifte med, at partiet deler hendes værdier om statsdannelse og sætter det
grønlandske folk og sproget forrest.
Naleraq går til valg på at realisere statsdannelse, siger
formand Pele Broberg kort efter udskrivelsen af valget til Inatsisartut.
- Statsdannelse er det første som skal materialisere sig i
den næste valgperiode, og starten på det er utroligt vigtigt. For det andet
skal den grønlandske befolkning være forrest i alle henseender, som skal
realiseres politisk. Vi skal tage udgangspunkt i os selv og udvikle
kystsamfundet ved at inddrage borgerne, siger Pele Broberg.
Tidligt ude med grundholdninger
Allerede inden formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup
Egede trykkede for valgknappen var Naleraq ude med deres fundamentale
grundholdninger.
Naleraq vil som det første, ud fra landets selvbestemmelsesret,
realisere statsdannelse. Det grønlandske folk har ret til suverænitet og skal være
forrest i alle henseender. Det grønlandske sprog og identitet skal være
fremtrædende i alle aspekter af livet i Grønland. Man skal opbygge hinanden og
der skal træffes beslutninger med udgangspunkt i befolkningen og ikke i andre. Kysten,
byerne og bygderne og yderdistrikterne skal udvikles, og der skal ikke spares
på dem.
- En af det første ting vi vil ændre, er boligreformen. Lejere
skal få ejerskab over deres lejeboliger. For det andet skal leveomkostningerne være
billigere. Vi skal ændre på selskabspolitikken, for i dag kan vi se, at de offentligt
ejede selskaber desværre kun drives for at få profit, siger Pele Broberg.
Det handler om at træffe beslutning om selvstændighed
Pele Broberg forklarer, at der i henhold til
selvstyrelovens paragraf 21 står, at vi som det første skal meddele danskerne,
at vi vil selvstændighed, og at det næste skridt bliver at indgå forhandlinger.
Efter tilstrækkelige forhandlinger mellem danskerne, skal det bringes til
behandling i Inatsisartut. Og hvis det bliver vedtaget, sættes det til
folkeafstemning, og til sidst til afstemning i det danske Folketing.
Hvordan vil økonomien være for et selvstændigt Grønland?
- Der er ikke opstillet tidskrav eller specifikke veje for
selvstændighed. I henhold til selvstyreloven handler det om at træffe en
beslutning om selvstændighed. Når vores land har taget beslutningen, kan man
begynde forhandlingerne. Først derfra kan man begynde forhandlingerne, og det
kan ikke gøres for der er truffet en beslutning. Det samme har den danske
statsminister sagt.
- Når vi har afholdt forhandlinger med Danmark, skal det
behandles i Inatsisartut, og hvis det vedtages, kan der laves oplysninger om
indholdet og derefter tages en folkeafstemning. Derfor kan man ikke bare stille
et spørgsmål om, hvordan vores økonomi skal være efter selvstændigheden er
blevet indført, siger Pele Broberg.
