17 km fra nuuk
Øjenvidne ville filme isbjørn: Vi kom nok for tæt på den
Karina Meincke og hendes mand var på vej hjem fra fangsttur, da de mødte en isbjørn i vandet vest for Kangeq
Karina Meincke sejlede lidt over klokken 22 onsdag med sin mand.
De havde været på fangsttur, og pludselig så de en hvid klump i vandet, som de først troede var en isskosse. Parret så hurtigt, at det var en bjørn.
- Jeg ville gerne filme den, så jeg sagde til min mand, om vi ikke kunne sejle bare en smule lidt tættere på?
Kom tættere på bamsen
Karina Meinckes mand var lidt usikker på, om det nu også var fornuftigt, men de kom tættere på den flydende bjørn ud for Kangeq, den nedlagte bygd sydligst på Nordlandet (Akia, red.).
- Isbjørnen dykkede pludselig ned under overfladen. Og så da den kom op igen, var den alt for tæt på båden. Og den blev tydeligt vred på os, forklarer hun til Sermitsiaq.AG.
Bjørnen begyndte at vise tænder og klør, og så sagde den utilfredse brummelyde, fortæller Karina Meincke, der har taget billederne til denne artikel.
OPFØLGNING: Ingen bjørnepanik i Nuuk
Herunder kan du se, den bid video, som Karina Meincke også nåede at optage, og som hun har lagt på Facebook