Oceans North Kalaallit Nunaat er bekymret for forliset i Sydgrønland

Oceans North Kalaallit Nunaat er bekymret for, at Adolf Jensens forlis nær Nanortalik kan påvirke havmiljøet og det lokale samfund. Direktøren påpeger, at den stigende skibstrafik i og omkring grønlandsk farvand betyder, at det sandsynligvis kun er et spørgsmål om tid, før der sker en mere alvorlig hændelse. - Det er måske på tide at udvide vores materielle kapacitet til olieudslipsberedskab langs vores kystlinje.

ONKN direktør, Jenseeraq Poulsen, lyttetur i Sydgrønland i september 2023.
Offentliggjort

Oceans North Kalaallit Nunaat er bekymret over, at det nylige forlis af Adolf Jensen i farvandet nær Nanortalik kan få konsekvenser for havets sundhed og det nærliggende samfund.

- Vi er taknemmelige for at alle, som var ombord på skibet, er i god behold, og at der ikke var nogen tilskadekomne, siger Jenseeraq Poulsen, direktør for ONKN og fortsætter:

- Men det er muligt, at der stadig sker forurening af havmiljøet i et område, hvor folk er afhængige af det for deres levebrød.

20.000 olie

Det 30 meter lange trawler begyndte at synke den 19. september efter at være gået på grund. Ifølge politiet indeholdt skibet op til 15-20.000 liter dieselolie og ca. 1.000 liter motorolie.

Beredskabet har lagt flydespærrer ud i en radius på 25 meter omkring skibet for at forsøge at inddæmme et muligt udslip. Politiet har siden bekræftet, at skibet er sunket ned på havbunden og lækker olie, men de ved endnu ikke, hvor olien kommer fra, eller hvor meget der er sluppet ud.

Oceans North Kalaallit Nunaat påpeger, at er olie skadelig for det marine liv. Havfugles fjer mister deres vandafvisende evne, hvilket kan føre til død på grund af kulde, drukning eller sult. Isbjørne og bardehvaler er særligt sårbare, da de kan indtage olie. Fisk påvirkes både direkte og indirekte, og kan blive sundhedsskadelige at spise. Langsigtede skader på havbunden kan vare i årtier, så hurtig handling er afgørende.

- Vi var heldige, at denne hændelse er relativt lille, siger Jenseeraq Poulsen og fortsætter:

 - Men i betragtning af, hvor afhængige grønlænderne er af naturen, er vi nødt til at gøre alt hvad vi kan for at mindske risikoen for et udslip – både nu og i fremtiden.

Spørgsmål om tid

Han pointerer, at den stigende skibstrafik i og omkring grønlandsk farvand kan betyde at det sandsynligvis kun er et spørgsmål om tid, før der sker en mere alvorlig hændelse.

- Det er måske på tide at udvide vores materielle kapacitet til olieudslipsberedskab langs vores kystlinje, samt inkludere metoder til at inddæmme og opsamle sunket og nedsunket olie med udstyr som sandsugere, ROV’er og lignende, for at sikre at vi minimerer risikoen og reagerer så hurtigt og effektivt som muligt.

Powered by Labrador CMS