Oceans North Kalaallit Nunaat: Alle er interesseret i bæredygtighed

Oceans North Kalaallit Nunaat (ONKN), der er en miljøorganisation og fond som blev etableret i 2021 og har kontor i Nuuk, har fire grønlandske medarbejdere med direktør Jenseeraq Poulsen, specialkonsulenterne Parnuna Egede Dahl, som er biolog og forsker, Karen Motzfeldt, der arbejder med politik indenfor natur og ressourcebevarelse og Tukumminngiaq Olsen Lyberth, der arbejder med bæredygtighed og inuit-rettigheder.

- Vores fokus er bæredygtig udnyttelse af naturen. Vi er hverken imod fiskeri eller hvalfangst, men vi har en interesse i at det sker bæredygtigt, og at det sker med så god lokalinvolvering så meget så muligt, siger Karen Motzfeldt til Sermitsiaq i selskab med Parnuna Egede Dahl og Tukumminngiaq Olsen Lyberth.

Miljøorganisationen har opnået observatørstatus i fiskerirådet, og har som den eneste NGO fået lov til at deltage i forskellige arbejdsgrupper, som arbejder med forvaltningsplaner for hellefisk, torsk, rødfisk og stenbider, under Departement for fiskeri og fangst, hvor der også er deltagere fra Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Naturinstituttet, Grønlands fiskeri- og jagtkontrol, Sustainable Fisheries Greenland (herunder fiskerivirksomhederne Royal Greenland og Polar Seafood) og fiskeriorganisationerne KNAPK, QAK og SQAPK .

- Vores måde at arbejde på er at vi søger dialogen, og vi er glade for at vi er med i de her arbejdsgrupper, fiskerirådet og som høringspart, hvor vi håber at vi indimellem kan komme med kvalificerede bidrag, der kan være med til at lovgivningen og forvaltningsplaner bliver bedre, via det håber at vi kan blive opfattet som, vi vil gerne være, troværdige i al samarbejde, siger Karen Motzfeldt.

Brugeres syn på bæredygtighed

Oceans North Kalaallit Nunaat skal blandt andet indsamle mere viden og udøve formidling af viden om sunde havmiljøer, beskyttelse af havområder og bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer i havet. Miljøorganisationen tager på konsultationsrejser, hvor de har været i Sydgrønland og senest i Uummannaq fjorden for at lytte til borgere, fiskere og fangere om deres syn på bæredygtighed, da der på dansk og engelsk kun findes et begreb, mens der på grønlandsk findes forskellige begreber for det samme ord.

- Der anvendes ”Piujuartitsineq” (noget der skal blive ved med at eksistere, red.), ”Nungusaataanngitsumik” (udnyttelse som ikke udrydder, red.) og ”Attanneqarsinnaasumik” (skal være holdbart, red.), siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth.

Og Parnuna Egede Dahl uddyber fiskere og fangeres diskussioner og syn på bæredygtighed.

- Der var overraskende mange af fiskerne, som brugte ”nungusaataanngitsumik”, når de talte om bæredygtighed. Det med, at det ikke skal bruge alle ressourcer op, for der skal være noget til efterkommere, siger Parnuna Egede Dahl.

Selvom mange fiskere mener at bæredygtighed er vigtigt, er der også nogle som finder begrænsninger i fiskeriet ”irriterende”.

- Vi havde nogle spændende diskussioner, for der er nogle som synes at bæredygtighed er vigtigt i form af kvoter og regulering af aktiviteterne, og så er der en gruppe som synes at det er noget der kommer udefra med irriterende begrænsninger.

- De føler at naturlige begrænsninger i form af vind og vejr og is forhold i sig selv er nok til at begrænse aktiviteterne. Men i forhold til klimaændringerne kan mindskning af havis muligvis medføre mere fiskeri, så på den måde er det ikke noget fast. Så er der også nogle, som slet ikke tror på at vi mennesker har en effekt på naturen.

- At menneskene er for få og ikke kan påvirke naturen, og at naturen har så store variationer i sig selv, at det bare gælder om at udnytte ressourcen, mens den er der. Den gruppe findes der også, så der er helt sikkert flere nuancer, og selvom vi ikke altid er enige med alle, søger vi at forstå og blive forstået, siger Parnuna Egede Dahl.

Selvom fiskere er interesseret i bæredygtighed i fiskeriet, så er det også vigtigt at have økonomien til at kunne betale for regninger.

- De var meget enig med os, når det kommer til bæredygtighed, de vil ikke udrydde fiskeriet, det er deres økonomi og levevis, og i bund og grund er de interesseret i bæredygtighed. Men pengene spiller også en rolle og er også vigtige, når det gælder hverdagen, og det gælder derfor om at finde en balance i forholdet mellem det kortsigtede og det langsigtede, siger Tukumminngiaq Olsen Lyberth om diskussionerne fra interessenterne der deltog på ONKN’s konsultationsmøder i samtlige af Uummannaq fjordens bosteder, hvor der også blev drøftet beskyttelse af havmiljøet.

- Vi skal have lavet en samlet rapport over lytteturene til Uummannaq Fjord og Sydgrønland, som vi skal dele. Her skal vi indarbejde hovedbudskaberne fra lokalbefolkningen, som indgår i vores overvejelser i forhold til vores langsigtede strategi. Nogle af de forslag som borgerne har delt, og som stemmer overens med vores egne strategiske fokusområder, kan vi bruge til at tiltrække yderligere funding til vores opgaver, siger Karen Motzfeldt.

Individuelle omsættelige kvoter

Biolog og forsker Parnuna Egede Dahl arbejder lige nu med Ocean North Kalaallit Nunaats høringssvar til forslag om bekendtgørelse om fiskeri underlagt ordning med individuelle omsættelige kvoter (IOK-bekendtgørelsen), hvor hun vil trække på deres sparringspartnere i Canada, der har erfaringer med problemstillinger i forhold til IOK-systemet.

- Vi kan se på erfaringer fra udlandet, at der er mange problemstillinger med indførelsen af de IOK-systemer der ikke indfører sikkerhedsforanstaltninger for at undgå for eksempel affolkning af lokalsamfund. IOK-bekendtgørelsen er den egentlige implementering af Fiskeriloven, så den bekendtgørelse er nok den vigtigste vi skal i gang med. Der skal vi trække på alle kræfter og ressourcer, forklarer Parnuna Egede Dahl.

- Fiskeriloven er fundamentalt vigtigt for det grønlandske samfund, da den skal sætte retning for, hvordan samfundet igennem erhvervet skal opbygges og udvikles, siger Karen Motzfeldt og uddyber at IOK- systemet påvirker bosætningsmønsteret.

- Den erfaring der er andre steder i verden om individuelle omsættelige kvoter viser, at den har konsekvenser for, hvordan bosætningen potentielt kan ændre sig, siger Karen Motzfeldt.

Parnuna Egede Dahl og Karen Motzfeldt siger, at miljøorganisationen søgte at få tidssvarende forvaltningsprincipper indført i fiskeriloven, som ikke blev taget med, men at det måske kan lykkes via bekendtgørelserne og forvaltningsplanerne.

De peger på lande som Norge og Storbritannien, der har indført tidssvarende forvaltningsprincipper i deres forvaltning af natur og forvaltning af levende ressourcer såsom forsigtighedsprincippet, ligesom ONKN anbefaler en økosystembaseret forvaltning.

- Nogle steder i verden diskuterer man, hvordan man kan udvikle det kystnære fiskeri, så det bidrager til at opretholde bosættelser langs kysten. Vi foreslår ikke, at hele landets fiskeri skal være kystnært. Vi forstår godt, at både havgående og kystnært fiskeri er nødvendige for at sikre landets indtægter. Men vi ser muligheder i det kystnære fiskeri: hvis det drives anderledes, kan det være med til at sikre aktivitet og bosætning langs hele kysten. Vi føler dog, at vores synspunkter ikke helt bliver hørt, siger Karen Motzfeldt.

Selvom der i fiskeriloven står, at fiskeriet skal være bæredygtigt, så kan det være svært at sikre det, mener ONKN.

- Vi prøver nu at sikre fokus på bæredygtighed og de tidssvarende principper ind i bekendtgørelser og forvaltningsplanerne i stedet, men det er ikke uden udfordringer. Vores forslag om økosystembaseret forvaltning bliver let afvist, da det er en ny måde at tænke på i helheder, og dermed lidt svært at forstå, hvordan man kan gøre det i praksis, siger Parnuna Egede Dahl.