Nytårsbøn: Lad Kangerlussuaq være en del af Grønland

År 2025 starter meget anderledes for indbyggere i Kangerlussuaq. Der er færre indbyggere, Tusass’ afdeling i bygden er lukket, flere bygninger står tomme og risikerer at gå i forfald. 

Arctic Circle Business kommer nu med en nytårsbøn til politikerne, så bygden kan få bedre mulighed for at udvikle sig – også til trods for, at atlantlufthavnen i Nuuk er åbnet og er i brug.

- Min bøn til politikerne, er at de skal behandle Kangerlussuaq som en del af Grønland, og understøtte bygden gennem denne transition, og de følelser, de gennemgår nu. 

- Politikerne skal også være der i svære tider, ikke kun komme frem når der er noget positivt. Derfor håber vi vores bøn bliver hørt, for at rette op på det forsømte, siger direktør i ACB, Jesper Schrøder i en pressemeddelelse.

Han påpeger, at borgere i Kangerlussuaq har lidt et stort tab, da atlantlufthavnen blev åbnet i Nuuk.

Ser flere muligheder for udvikling

I sin nytårsbøn udpensler direktøren i ACB, at Kangerlussuaq er i forfald. Boliger og erhvervsbygninger står tomme, mens der ikke ligger nogen fast plan for Kangerlussuaqs fremtid:

- Kangerlussuaq har brug for fair forhold under denne transition, at lade bygninger stå tomme og forfalde gavner ingen. De har haft flere år til at planlægge, hvad der skal ske med bygninger.

ACB understreger, at salg af bygningerne kunne puste liv i bygden igen, og dermed også udviklingen af Kangerlussuaq.

ACB’s nytårsbøn lyder videre, at der:

1. skabes en særskilt pulje via Visit Greenland til kun at markedsføre Kangerlussuaq.
2. markedsføres ruten til Kangerlussuaq, på lige vilkår som de andre internationale ruter.
3. en minister kommer ind og snakker med dem åbent om transitionen, viser interesse.

- Kangerlussuaq er svigtet fra landet lige nu, men erhvervslivet ser muligheder og vil investere – lad os være med. Kangerlussuaq har helt unikke oplevelser og natur, der kan og har vist sig at være rentabelt. Hvorfor skal det så holdes nede, lyder det retorisk fra ACB’s direktør.