Sermersooq
Nyt ungdomskulturhus i Tasiilaq
Kommuneqarfik Sermersooq har sikret de fysiske rammer for det kommende ungdomskulturhus i den østgrønlandske by
Unge i Tasiilaq har fået et samlingspunkt i byen.
For byen har fået et kulturhus, hvor de unge kan kan danse, spille musik og udfolde sig kreativt.
Det sker efter, at Kommuneqarfik Sermersooq har har sikret de fysiske rammer for det kommende ungdomskulturhus i Tasiilaq. Det bliver det grå hus i byen, B-407.
Unge skal skabe stedet
Borgmester i kommunen Asii Chemnitz Narup siger, at huset skal være et sted, hvor de unge kan blive støttet i den østgrønlandske kultur og identitet og give de unge et nyt mødested, hvor de kan udfolde sig uden alkohol.
- De unge selv skal være med til at skabe stedet, så den dialog, projektgruppen bag 'Siunissaq uagut Pigaarput' har med de unge, vil fortsætte. Der ønskes som eksempel musiklokaler, kunstværksted, netcafé, biograf og danselokaler, fremhæver hun i en pressemeddelelse.
Med det konkrete hus, der nu stilles til rådighed, kan arbejdet med organiseringen og finansieringen af ungdomskulturhuset gå i gang.