Grønlandske
elever har højere karakterer, når de udtrykker sig på deres eget modersmål. Grønlandsk
sprog er ikke et uddøende sprog i samfundet. Det er nogle af Linda Lyberth
Kristiansens konklusioner i hendes specialeafhandling, der handler om
det grønlandske sprogs rolle og anvendelse indenfor forskning.
-
Jeg har forsøgt at finde svar på, om det oprindelige sprog er værdsat i
uddannelsessystemet. Hvilken status sproget har, indenfor forskningen,
fortæller Linda Lyberth Kristiansen, der lige er blevet kandidat i kultur- og samfundshistorie fra
Ilisimatusarfik.
Grønlandske
elever har højere karakterer, når de udtrykker sig på deres eget modersmål. Grønlandsk
sprog er ikke et uddøende sprog i samfundet. Det er nogle af Linda Lyberth
Kristiansens konklusioner i hendes specialeafhandling, der handler om
det grønlandske sprogs rolle og anvendelse indenfor forskning.
-
Jeg har forsøgt at finde svar på, om det oprindelige sprog er værdsat i
uddannelsessystemet. Hvilken status sproget har, indenfor forskningen,
fortæller Linda Lyberth Kristiansen, der lige er blevet kandidat i kultur- og samfundshistorie fra
Ilisimatusarfik.
Et af hendes mål er at forsvare oprindelige folks rettigheder på
en moralsk og retfærdig måde. Linda Lyberth Kristiansen pointerer, at det er vigtigt, at vores
historie bliver skrevet af os selv og at vi tilpasser uddannelsessystemet til
os selv.
- Vi
lærer om vores egen historie udefra udenlandske bøger. Det er ikke på sin
plads, siger hun.
Linda
Lyberth Kristiansen har i sin specialeafhandling snakket med forskere og
studerende i Ilisimatusarfik og universitet i Kautokeino, Norge (Sámi University of Applied
Sciences). En af hendes konklusioner er, at Ilisimatusarfiks bidrag til samfundet og
formidlingen af viden er begrænset, når det kommer til det grønlandske sprog.
- Universitetet er ikke tilpasset det grønlandske samfund. Det
grønlandske sprog burde være meget mere i fokus i den akademiske verden,
fortæller Linda Lyberth
Kristiansen.
En vane
“Det grønlandske sprog burde være meget mere i fokus.” Den sætning
er bestemt ikke nogen nyhed. Linda Lyberth Kristiansens speciale viser, at der er ellers mange
grønlandske studerende i Ilisimatusarfik, der vil skrive på deres eget sprog.
Men
hvad er grunden til de så ikke gør det? Ifølge Linda Lyberth Kristiansen er det
fordi dansk er noget, de studerende er mere ’vant til’.
-
Mange har ikke lært at skrive akademisk på grønlandsk. Derfor vælger de at
skrive på dansk, da det er ’nemmere’, forklarer hun.
Den samme konklusion er forskerne
i Ilimmarfik kommet med.
- Ifølge forskerne er de
studerende ikke vant til at undervisningen foregår på grønlandsk. Men når det
kommer til diskussioner i klassen, kan de studerende bedre formulere sig på
grønlandsk, siger Linda Lyberth Kristiansen.
Det
viser sig også, at de grønlandske elever har højere karakterer, når de
udtrykker sig i deres eget modersmål. I Ilisimatusarfik er det ikke et krav,
at anvende det grønlandske sprog i eksamener.
- Det grønlandske sprog skal styrkes indenfor forskning og det er
vigtigt, at man diskuterer det. I mine undersøgelser har jeg også fundet ud af,
at det er en komplikation for mange elever, at skulle oversætte notater til grønlandsk til eksamener,
siger hun.
Den største begrænsning for at bruge det grønlandske sprog mere, er
ifølge Linda Lyberth
Kristiansen, at man ikke vil ændre ’de gamle vaner’ og at man ikke sætter spørgsmålstegn ved dem.
-
Som de studerende, der er mere vant til dansk for eksempel. En anden faktor kan
være en koloniseret mentalitet. Mindreværdskomplekset. Opfattelsen af, at dansk
er et bedre redskab til akademisk succes, forklarer hun.
Anerkendelse
Men hvordan kan man ændre de gamle vaner? Linda Lyberth
Kristiansen opfordrer det grønlandske samfund til endnu engang, at gøre noget
ved de sproglige barrierer.
- Det første skridt er anerkendelse. Anerkend, at vi som samfund
har en gammel vane for at nedgøre eller sætte forhindringer for os selv.
Anerkend, at vi som samfund har en tendens til at undertrykke hinanden. Og at
vi som samfund burde finde styrken til at handle, finde vej og gøre noget ved
det, siger hun.
Linda Lyberth Kristiansen mener, at landet sagtens kan have en forskningsmetode,
der er baseret på eget sprog og viden.
- Helt sikkert. Fordi vi har hjemtaget uddannelsesområdet,
derfor har vi som folk meget stor myndighed til at gøre noget ved sproglige
barriere, fortæller Linda Lyberth Kristiansen.