Der sker store ting på Færøerne i denne tid. Mest
interessant for Grønland er en udmelding fra landets udenrigsminister, Høgni
Hoydahl. Ifølge ham er det på tide med en færøsk repræsentation i Grønland. Han
fremlagde planen i det færøske lagting og vil rådføre sig yderligere med
Lagtingets Udlandsudvalg.
- Færøerne og Grønland har fælles interesser på det
sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og landene har de seneste år knyttet
stærke bånd gennem fiskeriaftaler. Vi bør samarbejde endnu mere med Grønland,
uddybede han udspillet overfor færøsk radio.
Der sker store ting på Færøerne i denne tid. Mest
interessant for Grønland er en udmelding fra landets udenrigsminister, Høgni
Hoydahl. Ifølge ham er det på tide med en færøsk repræsentation i Grønland. Han
fremlagde planen i det færøske lagting og vil rådføre sig yderligere med
Lagtingets Udlandsudvalg.
- Færøerne og Grønland har fælles interesser på det
sikkerheds- og forsvarspolitiske område, og landene har de seneste år knyttet
stærke bånd gennem fiskeriaftaler. Vi bør samarbejde endnu mere med Grønland,
uddybede han udspillet overfor færøsk radio.
Netop sikkerheds- og forsvarspolitik er også på dagsordenen
for en anden aktuel udmelding på Færøerne. Den kommer fra Landets ældste parti,
Sambandsflokkurin (Samhøringspartiet), som har udarbejdet en plan for at
reformere og modernisere Rigsfællesskabet.
Den nye model skal ifølge Sambandsflokkurin iværksættes på
et tidspunkt, hvor der hersker harmoni mellem de tre rigsdele og man dermed
»undgår at sætte voldsomme og overilede forandringer i gang, så snart der
opstår uenighed«, som det udtrykkes i planen.
Ny styreform
Den mest vidtrækkende del af reform-forslaget går ud på, at
Færøerne formelt træder i samme fodspor som Grønland gjorde i 2009.
- Vi har brug for en ny hjemmestyrelov – en selvstyrelov –
som skal danne ramme om Færøerne som et selvstyrende land i riget. Loven skal
slå fast, at det, såfremt Færøerne ønsker at løsrive sig fra fællesskabet, er
det færingerne selv, der beslutter det, skriver Sambandsflokkurin i sin plan.
På dét punkt kommer loven i givet fald til at flugte med den
grønlandske selvstyrelovs §-21, hvoraf det fremgår at:
- Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det
grønlandske folk.
Den nugældende færøske hjemmestyrelov blev i øvrigt
etableret helt tilbage i 1948.
Færøerne er i stigende grad kommet på det geopolitiske verdenskort.
Sambandsflokkurin
Sambandsflokkurin fik ved sidste valg 20 procent af de
færøske stemmer; det er et parti, som altid har haft fællesskabet med Danmark
som et omdrejningspunkt. Udspillet rokker ikke ved den grundlæggende præmis,
men reform-planen taler direkte ind i de stadigt mere intense ønsker på
Færøerne og i Grønland om at opnå mere indflydelse på udenrigspolitiske
anliggender.
- Færøerne er i stigende grad kommet på det geopolitiske
verdenskort, og det kræver, at vi tager stadig mere ansvar udenrigs-,
sikkerheds- og forsvarspolitisk og skaber de rette rammer herfor, som skal
fremgå af den nye selvstyrelov, skriver Sambandsflokkurin i deres plan.
Forslaget går ud på, at udenrigspolitikken opdeles i to
søjler. Den færøske del af udenrigspolitikken skal ligge på færøske hænder og
skal bygge på det, som alene vedrører Færøerne – medlemskab af internationale
og mellemstatslige organisationer, fiskeriaftaler og handelsaftaler.
- Vi bør ligeledes have beslutningskompetence i forbindelse
med forsvarspolitiske tiltag, som tænkes gennemført på vores område, fastslår
partiet.
Modsat skal den den anden søjle omfatte den »fælles
udenrigspolitik«, fordi Færøerne har større gennemslagskraft på den globale
scene, når landet arbejder sammen med Danmark, fremgår det af forslaget, som er
sendt som en orientering til Folketingets partier af det danske rigsombud i
Torshavn.
Underskud
Sambandsflokkurin ønsker at beholde de nuværende to mandater
i Folketinget og foreslår afsluttende i sit forslag, at der nedsættes en
kommission mellem Færøerne og Danmark, hvis opgave bliver at redegøre for,
hvordan de politiske ønsker kan realiseres.
- Kommissionens konklusion skal danne grundlag for, hvordan
processen herefter skal se ud, og hvad tidsrammen skal være, skriver partiet,
som understreger, at det danske bloktilskud (på 600 mio. kr.) skal
fastholdes, men at Færøerne samtidig
selv skal finansiere de områder, der hjemtages.
Netop i denne tid er den færøske landskasse dog under pres.
Det færøske landsregnskab viste et underskud på 215 millioner kroner i fjor; et
noget andet tal, end det overskud på 141 millioner kroner, som der var
budgetteret med.
Den lidt mere stramme økonomi har kickstartet en debat på
Færøerne om pensionsalder og mulige besparelser i velfærdssektorerne; altså
blandt andet sundhed, ældrepleje og socialsektorer.