MOTOORI

Nyt grej til fiskeri og jagt

Årets største event for alle, der interesserer sig for jagt og fiskeri foregår i Ilulissat til oktober. Alt det nyeste inden for jagt og fiskeri præsenteres på messestande, i faglige workshops og ved oplæg.

I 2022 blev der blandt andet udstillet rifler på messen. Det forventes igen i år.
Offentliggjort

8.-10. oktober 2024 bliver den store fagmesse for fiskeri og jagt igen afholdt i Ilulissat. Det er Avannaata Kommunia og Aalborg Kongres & Kulturcenter, der står bag PolarExpo – Fishing & Hunting, der sidst foregik i Ilulissat i 2022. Tidligere år har messen fundet sted i Sisimiut.

MESSE I ILULISSAT-HALLEN

Voksen: DKK 100

3-dagsbillet: DKK 250

Barn (8-13 år): DKK 50

 Åbningstider

Tirsdag 8. oktober kl. 10-17

Onsdag 9. oktober kl. 10-17

Torsdag 10. oktober kl. 10-17

 

Messen i 2022 var en stor succes med knap 2.000 besøgende over 3 dage, hvilket er ny rekord. Tidligere år har der været ca. 1.500 deltagere til messen. Blandt forrige års udstillere, der kom fra både Grønland, Danmark, Island, Norge og Færøerne, kan nævnes AWI Boats, Vonin, LP Marine Service, Mar Wear, Nuuk Marine Center, Tankeeraq, Yama-Tek, CAT, VB Marine og Furuno. Der var udstillere både inde i Ilulissat-hallen og udenfor i et stort telt. Det samme stilles op igen i år.

Inspiration til udstyr

Messen tager sit afsæt i PolarFish-messerne som igennem mange år har fundet sted med to års mellemrum, og hvor målgruppen primært har været interessenter indenfor fiskerierhvervet. En ny målgruppe er dog også turistaktører i Ilulissat, der kan hente inspiration til udstyr og udvikling af branchen.

”Det er en vigtig aftale for os og for fiskere og fangere i kommunen. Messen tiltrækker også flere og flere internationale fagfolk, så vi sikrer, at erhvervet både kan få inspiration om udstyr og udvikling branchen,” fortæller borgmester Palle Jerimiassen i Avannaata Kommunia.

Han tilføjer, at en messe om Polar Expo Fishing & Hunting er en del af de politiske ambitioner om at forlænge sæsonen for turisme og sikre overnatninger på hoteller og overnatningssteder i hele kommunen.

Artiklen er udgivet i tillægsavisen Motoori. Du kan finde Motoori HER.

Powered by Labrador CMS