Nyt forslag skal styrke beskyttelsen af whistleblowere

I efteråret langede antikorruptionsorganisationen Transparency kraftigt ud efter beskyttelsen af whistleblowere her i landet.

Organisationens formand, Karen Heilmann Lennert, udtalte, at Transparency International Greenland havde kendskab til whistleblowere, der troede, de var beskyttede, men som var blevet fyret, efter de havde lavet en indberetning.

Nu er der hjælp på vej i form af et nyt lovforslag. Forslaget udspringer af, at Inatsisartut på efterårsamlingen 2022 vedtog et forslag stillet af Asii Chemnitz Narup (IA), der ønskede whistleblowere beskyttet mod repressalier, herunder trusler om repressalier, fra deres arbejdgiver.

Foreløbig er lovforslaget sendt i høring. Advokat Thor Suhr fra Nuna Advokater arbejder med og tilbyder whistleblowerordninger, og han mener, at whistleblowere kan se frem til bedre beskyttelse, hvis forslaget vedtages:

Bliver beskyttet på samme måde som gravide

- Det er positivt, at man har lavet en ramme, som både sikrer fortrolighed, og som også sikrer noget beskyttelse af whistleblowere samt pålægger arbejdsgiveren nogle pligter i forhold til at følge op på indberetninger.

- En særlig god nyhed er også, at Selvstyret pålægger sig selv at etablere en ekstern ordning, hvor Selvstyret nu har en intern ordning. Det er aldrig godt at kontrollere sig selv og med lovforslaget kan whistleblowere være sikre på, at en indberetning går direkte til en ekstern.

Transparency: En dårlig whistleblower-ordning er værre end ingen

- Whistleblowere bliver beskyttet lidt på samme måde, som man har en beskyttelse af gravide. Det er et fornuftigt snit, der er lagt, siger Thor Suhr.

Advokatens sammenligning med gravide bunder i, at det er ulovligt at fyre en gravid kvinde med den begrundelse, at vedkommende er gravid. Reglerne er dog fleksible forstået på den måde, at en gravid kvinde godt kan blive fyret - men altså ikke med baggrund i graviditeten. På samme måde kan en whistleblower kan også blive fyret, men ikke med baggrund i at vedkommende har whistleblowet.

Vurdering: Vil koste virksomheder 3,5 mio. kr.

Thor Suhr fremhæver, at beskyttelsen også foreslås at gælde whistleblowerens eventuelle hjælpere:

- Beskyttelsen strukket til det, man kalder en formidler. Det vil sige den, der hjælper whistlebloweren med en indberetning. Det er særligt vigtigt for typisk, vil man drøfte sådan noget med en tillidsrepræsentant eller kollega.

- Så man skal med den nye lovgivning heller ikke være bange for at hjælpe en whistleblower, forklarer Thor Suhr.

Forslaget arbejder med, at private virksomheder med over 30 medarbejdere oprette en whistleblowerordning. Det drejer sig ifølge Selvstyret omkring 88 virksomheder, der vil blive pålagt en udgift på omkring 3,5 mio. kr. i forbindelse med opretningen af ordningerne.

Sender positivt signal

Derefter ventes ordningerne at koste virksomhederne omkring en million kr. om året at drive, lyder vurderingen fra Selvstyret.

Ifølge Thor Suhr indgår krav om whistleblowerordninger oftere og oftere i kontrakter om samarbejde mellem virksomheder og i forbindelse med långivning, og at det generelt sender et positivt signal:

- Med den her lovgivning vil Grønland fremstå som et land, der i højere grad har processer, der sikrer transparens og modarbejder korruption. Det kan vi godt være stolte af.