Nye studievejledere
13 studerende fra hele landet har gennemført vejlederuddannelsen.

Uddannelsen har varet et år, og er en vekseluddannelse mellem teori og praktik på i alt 420 timer.
Alle lærebøger er på dansk, men undervisningen er foregået både på dansk og grønlandsk. En særlig vejlederportal har været elevernes internetbaserede læringsrum.
Alle 13 studerende afleverede eksamensprojekter og bestod eksamen.
De nye vejledere kommer fra Aasiaat til og med Nanortalik og vejledernes arbejdssteder er en bred vifte af folkeskoler, Piareersarfiit, arbejdsmarkedskontorer og USF.
Eksamensopgaverne har haft forandring og udvikling som mål – både for den studerende og for den organisation som vejlederen er ansat i, fortæller konsulent Sonja Christensen fra vejlederuddannelsen.
Til januar starter et nyt hold på vejledergrunduddannelsen som med den nye studieordning vil vare 1½ år og efterfølges af overbygningsmoduler.
I anledning af at der nu er gået 10 år siden vejledergrunduddannelsens startede holder Center for Vejledning i Grønland en jubilæumskonference den 21.-22. september i Nuuk.