Nye målestationer skal styrke overvågningen af klimaforandringerne

Seks nye GNSS (GPS)-målestationer er i løbet af i år blevet installeret i Grønland. De seks stationer er del af det såkaldte GNET, der nu består af i alt 71 målestationer, der ved hjælp af satellitpositionering måler det grønlandske grundfjelds bevægelser med stor nøjagtighed. 

Ud fra grundfjeldets bevægelser kan klimaforskere udregne, hvor hurtigt indlandsisen smelter:

”GNET-stationerne er rigtig vigtige i mange sammenhænge, og de præcise målinger af Grønlands grundfjeld er fx et helt unikt værktøj til at overvåge klimaforandringerne. Derfor har det også høj prioritet for Klimadatastyrelsen at udbygge og vedligeholde GNET, så de dygtige forskere på blandt andet DTU Space og hos GEUS kan udføre deres meget vigtige forskning,” siger Rikke Hougaard Zeberg, direktør i Klimadatastyrelsen.

GNET ejes af Klimadatastyrelsen og drives i samarbejde med DTU Space. De 71 målestationer er placeret langs kysten i hele Grønland, og giver derfor et meget nøjagtigt billede af den store øs bevægelser, både horisontalt, som følge af de konstante tektoniske pladebevægelser, samt vertikalt.

De mange stationer er selvforsynende og sender konstant data til Klimadatastyrelsen, der sørger for validering, processering samt udstilling af data til brugerne, herunder til forskere rundt om i verden. Stationerne bliver efterset med jævne mellemrum, da vind, vejr og vilde dyr kan være hårde ved stationerne, der typisk er placeret isoleret ude i terrænet.

Når isen smelter, hæver grundfjeldet sig

GNET har gennem de senere år vist sig at være et særdeles godt værktøj til at måle isafsmeltning. Stationerne viser, at grundfjeldet hæver sig. Det skyldes, at der er mindre is til at trykke grundfjeldet ned, og på den måde kan klimaforskere regne ud, hvor meget is der er smeltet alt efter, hvor meget grundfjeldet har hævet sig. 

”De landhævninger, som vi ser i Grønland i disse år kan ikke alene forklares med den naturlige udvikling efter sidste istid. Grønland hæver sig væsentligt mere, og vi kan med vores data fra GNET meget nøjagtigt isolere den del af landhævningen, som skyldes de nuværende globale klimaforandringer,” siger Malte Nordmann Winther-Dahl, der er Geodæt i Klimadatastyrelsen, og har været med til at etablere de nye stationer denne sommer.

Nye stationer kan afsløre mere end isafsmeltning

Udover at give forskerne et præcist billede af isafsmeltningen i Grønland, tjener GNET-stationerne også andre formål. GNET er fundamentet for den geodætiske infrastruktur i Grønland.

Placeringen af de nye stationer er ikke tilfældig. Fx skal fire af de seks nye stationer overvåge den berømte Ilulissat Isbræ, hvor der i disse år sker meget drastiske forandringer. Forskernes hypotese er, at skellet mellem to geologiske områder måske ligger længere nordpå og dermed ved Ilulissat Kangia, end først antaget (se Landskabet under Indlandsisen er nu næsten kortlagt (geus.dk)). Denne hypotese er opstået ved at overvåge eksisterende GNET-data. Forskerne ved DTU Space og GEUS arbejder i fællesskab sammen om at bruge GNET-stationerne til bedre at forstå geologien og tektoniske bevægelser under Indlandsisen.

”Efterhånden som vi lærer mere om geologien under Indlandsisen, begynder vi at tro, at to geologiske provinser måske mødes under Sermeq Kujalleq (Ilulissat Isbræ). Vi ser frem til at de fire nye GNET-stationer placeret langs Ilulissat Kangia (Ilulissat Isfjord) kan bidrage med data, der kan gøre det muligt at undersøge denne hypotese nærmere,” siger William Colgan, Professor ved GEUS.

De to sidste stationer er placeret ved henholdsvis Ingolf Fjord i Nordøstgrønland og ved Uippak-ø i Sydøstgrønland. Disse stationer skal, ud over at understøtte det overordnede formål med GNET, bruges til verifikation af hypotesen om, at GNSS-målestationer placeret relativt tæt på havet kan bruges til overvågning af vandstanden i områder, der ellers er ufremkommelige for deciderede vandstandsmålere.

// Ritzau //