Nye boliger til patienter og sundhedspersonale på vej i Ilulissat
Et nyt projekt skal afhjælpe mangel på indkvartering til tilrejsende patienter og personale på sygehuset i Ilulissat.
Foto: Avannaata Kommununia
Sygehuset i Ilulissat oplever et stigende behov for
patientindkvartering til patienter, der rejser til Ilulissat for behandling. Derudover har sygehuset også et behov for at indkvartere medarbejdere.
Avannaata Kommunia har sendt et tillæg til kommunalplan i høring, som skal bane vej for et projekt, der skal afhjælpe sygehusets pladsproblemer. Det er Sundhedsvæsenet, som står bag selv byggeprojektet.
Den foreslåede kommunalplan vil gøre det muligt, at lave en omfattende fornyelse af gamle sygehusboliger på Edvard Sivertsen-Ip Aqq.
Ifølge forslaget er alle de gamle boliger i dag
fraflyttet, fordi de er utidssvarende og i ringe
tilstand.
- Stedet rummer et indtil nu uforløst
potentiale, der gennem byfornyelse kan
medvirke til at skabe attraktive rammer, for
patienternes ophold, i forbindelse med deres
behandling, skriver kommunens forvaltning stedets muligheder.
Det nye kommuneplantillæg skal muliggøre en byfornyelsen, hvor de
eksisterende boliger rives ned og der efterfølgende opføres nye etageboliger til Sundhedsvæsenet.
Der kan læses mere om projektet på kommunens hjemmeside.