Ny tøjbutik åbner i Sisimiut: Bolt Lamar bringer urban stil til byen
Alaska er kommet til byen! Der var festlig stemning i Sisimiuts bymidte, da den nye tøjbutik Alaska, Bolt Lamar slog dørene op fredag formiddag. Med musik, der matchede butikkens urbane stil, og et moderne interiør med sorte vægge og guldglimmer på gulvet, blev kunderne budt velkommen til en ny shoppingoplevelse i byen.
Borgere i Sisimiut kan nu komme ind til Alaska, Bolt Lamar og købe urbant tøj og mærke en stemning, som passer til stilen.
Annonce
Vi befinder os i Sisimiuts bymidte, i butikken Alaska.
Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Inde i Sisimiuts bymidte er der festlig stemning, hvor den nye tøjbutik Alaska, Bolt Lamar for første gang slår dørene op fredag formiddag klokken 10.00. Med musik der matcher butikkens urbane stil, og et moderne interiør med sorte vægge og guldglimmer på gulvet, bliver kunderne budt velkommen til en ny shoppingoplevelse i byen.
Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Bag butikken står Arne Mogensen og Mala Johnsen sammen med Angajo Lennert-Sandgreen, der for nylig er flyttet til Sisimiut for at være sammen med sin kæreste Malene N. Egede. Sammen skal de drive butikken og bringe et friskt pust til tøjmarkedet i byen.
- Hvorfor Alaska?
- Fordi Sisimiut er et sted med meget sne, og ikke mindst fordi det lokale ord "Alaskaq", som minder om "Aliikkoq", forklarer Angajo Lennert-Sangreen.
Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Åbningen var oprindeligt planlagt den 14. februar, men uforudsete flyforsinkelser betyder, at butikken åbner en uge senere end planlagt.
- Vi ventede på vores kassesystem, som kom for sent på grund af vejret, fortalte Angajo Lennert-Sandgreen til Sermitsiaq, mens han pudsede vinduerne kort før åbningen. Trods forsinkelserne er stemningen god:
- Vi glæder os! Endelig! Vi er så klar!
Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Udvidelse langs kysten
Bolt Lamar har tidligere åbnet butikker i Nuuk, Qaqortoq og Ilulissat, og Sisimiut er nu det seneste skud på stammen.
- Der er folk i Sisimiut, der kunne bruge vores tøj. Folk, der kører snescooter, unge studerende og børn. Det her er kun begyndelsen, siger Angajo siger Lennert-Sandgreen.
Butikken tilbyder allerede hoodies, bukser, sweatpants, t-shirts, kasketter, huer, handsker og halsedisser, og flere varer ankommer søndag for at udvide sortimentet.
Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
Der går kun knap et minut efter butikken første gang slår dørene op, før den første kunde befinder sig i Sisimiuts nyeste tøjbutik fredag formiddag. Interessen er stor, og Angajo Lennert-Sandgreen og kæresten får hurtigt travlt med at tage imod de første kunder.