Vigtige opgaver

Ny socialchef i Kommune Kujalleq

Kista Isaksen skal løfte opgaven med som socialchef i Kommune Kujalleq

Offentliggjort

Økonomiudvalget i Kommune Kujalleq har enstemmigt at ansætte Kista Isaksen som socialchef i kommunen.

Det skete på et møde tirsdag, hvor dette var eneste punkt på dagsordenen. Hun blev valgt som en uf af fem ansøgere.

Kista Isaksen, der er født og opvokset i Qaqortoq er 44 år og har en økonomisk/administrativ uddannelse igennem EVU.

Indtil sin ansættelse som socialchef i Kommune Kujalleq, har hun siden 2008 arbejdet i Niuernermik Ilinniarfik, der nu er en del af Campus Kujalleq, først som faglærer og senere i ledelsesstillinger, hvor hun siden 2014 har været uddannelseschef indtil hun påbegyndte sin uddannelse i Ilisimatusarfik i september 2016.

- Vi er meget glade for at netop Kista Isaksen er blevet ansat som socialchef, siger borgmester Kiista P. Isaksen (S).

Socialområdet i Kommune Kujalleq her ved flere lejligheder været i søgelyset, blandt andet i forbindelse med kritiske rapporter fra Selvstyrets tilsynsenhed.

Kommunen har de seneste måneder arbejdet på at løse problemerne.

- Kista har store erfaringer med ledelse og selvom der er mange og forskelligartede opgaver forbundet med stillingen, er hun god til at have overordnet overblik og er god til at strukturere sine opgaver, det er lige netop de egenskaber vi i kommunen har brug for, nu hvor vi har gang i omstillingen til den nye struktur i socialområdet, siger borgmester Kiista P. Isaksen (S).

Kista Isaksen er også kendt indenfor sportens verden, hvor hun har været med til at løfte sporten især indenfor håndbolden, ud over at hun aktivt har udøvet sport har hun også i sit egensakab som idrætskonsulent i Grønlands Idrætsforbund hjulpet mange unge sports- og idtrætsudøvere.

Kista Isaksen har med øjeblikkelig virkning påbegyndt sit arbejde som socialchef i kommunen.

Powered by Labrador CMS