Annonce
Ny redegørelse oplister efterslæb for 7,2 milliarder kroner - billigst at handle nu
Naalakkersuisut har sendt en redegørelse i høring, der handler om de store efterslæb på blandt andet offentlige boliger, energiinfrastruktur og havne. Regningen lyder på cirka 7,2 milliarder kroner, og det kan betale sig at handle nu - ellers bliver det langt dyrere på sigt.
Boliger, havne og energiinfrastruktur trænger flere steder til en kærlig hånd. Men hvor galt står det egentlig til?
Det forsøger en ny redegørelse om landsplanlægning at skabe et overblik over.
Som det fremgår af nedenstående tabel, findes de største efterslæb i den offentligt ejede boligmasse samt i energi- og vandforsyning.
De to områder alene står for knap fem milliarder kroner i efterslæb.
Annonce
Det er op til politikerne at vedtage løsninger og finde finansiering til at løse problemerne, og det haster, for vedligeholdelsesefterslæbet accelererer ganske hurtigt, og der er akut behov for forbedringer særligt på boligområdet, fremgår det af redegørelsen.
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, har set på rapporten, og konklusionen er tydelig:
- Det er økonomisk irrationelt ikke at gøre noget ved problemerne nu. Problemet er så, hvor pengene skal komme fra, siger han.
Bliver dyrere og dyrere
Professoren påpeger, at redegørelsen anviser, at jo længere tid, der går, jo dyrere blive det at indhente efterslæbet:
- Man kan forstå det, ved at tænke på sin egen bolig. Hvis man sørger for at male sine vinduer, som det kræves, så koster det selvfølgelig at male. Men hvis man sparer malingen, så har man vinduer, der står og rådner.
- Det er i lille skala billedet på situationen, siger Per Nikolaj Bukh.
Efterslæbet på boligområdet har været debatteret længe, uden at der er fundet konkrete løsninger.
Det fremgår af nedenstående graf, at udgifterne vil øges markant, hvis politikerne venter med at finde løsninger:
Årsag: Politisk fastsatte huslejer
Redegørelsen slår fast, at det grundlæggende problem på boligområdet har været, at det har været systematisk underfinansieret i en lang årrække med kunstigt lave huslejer fastsat af politikerne.
- Gabet mellem huslejeindtægten og de nødvendige midler for at dække vedligeholdelsesbehovet har ikke været finansieret andetsteds, står der i redegørelsen.
Redegørelsen rummer ikke nogen konklusion på, hvordan udfordringen skal overkommes, men ifølge Per Nikolaj Bukh, er det ikke urealistisk at finde finansiering:
- Hvis man tager den hurtigste og billigste løsning, er det cirka 400 millioner kroner om året, der skal findes de kommende ti år. Heraf betales en del af brugerne via huslejer og forbrugstakser på for eksempel vand. Men der er også en del, der vil være en offentlig udgift.
- Voldsomt mange penge
- Det er ikke et astronomisk beløb helt uden for rækkevidde, men det er selvfølgelig voldsomt mange penge at finde på et budget, som i forvejen er presset, siger Per Nikolaj Bukh.
Naalakkersuisut har flere gange henvist til, at man arbejder på en samlet plan for at komme efterslæbet på boligområdet til livs. Konkret har Naalakkersuisut i finansloven for 2023 fået lov til at optage lån på 1,5 mia. kr. til renovering af boliger.
Redegørelsen afslører, at halvdelen af selvstyrets efterslæb på boligområdet er i Nuuk, hvor efterslæbet er på en milliard kroner. I nedenstående tabel fremgår efterslæbet i de forskellige byer:
