husspektakler
Ny politimetode giver færre husspektakler
En såkaldt ’samtale i stedet for husspektakler’-metode brugte politiet i Sisimiut når de rykkede ud til private hjem, og det virkede
Politiet og Kommuneqarfik Sermersooq går nu sammen for at bekæmpe husspektakler, der ofte går ud over og sagesløse naboer. De har hentet inspiration fra Sisimiut, hvor der fra kommunen hurtigt bliver taget kontakt med hjem, hvor der har været husspektakler.
I den seneste halve års tid brugte politiet i Sisimiut en 'samtale i stedet for husspektakler'. Det resulterede på en fald på over 20 procent af husspektakler, og politiet bemærkede ligeledes, at de ikke blev mødt med modstand på henvendelserne, men med tak fra familierne. Det skriver Kommuneqarfik Sermersooq på sin hjemmeside.
Før ’samtale i stedet for husspektakler’ metoden blev anvendt, så var der ingen koordination mellem det videre forløb omkring børnenes tarv, og heller ingen opfølgning af hvorfor der har været husspektakler. Men nu bliver hjemmet, hvor der har været husspektakler med børn tilstede, besøgt dagen efter.
Under besøgene forsøger man at få svar på problemets art, og om hvorledes man kan hjælpe familien med at komme videre og undgå, at problemet opstår igen. Det er erfaret, at familierne i langt de fleste tilfælde selv er vidende om løsningerne og blot skulle modtage råd og vejledning, der bekræftede deres formodninger, samt trygge rammer, til at træffe beslutninger i om det videre forløb, som de i øvrigt selv kunne håndtere efterfølgende.
En analyse fra 2010 af samtlige voldsager i Nuuk har vist, at det hyppigste gerningssted i voldsager er private hjem og den mest almindelige relation mellem gerningsmand og forurettede er par-relationer.