Annonce
Ny naalakkersuisoq udpeget
Karl Frederik Danielsen bliver nyt medlem af Naalakkersuisut og overtager den ledige stol som naalakkersuisoq for infrastruktur Simon Simonsen tidligere har varetaget.
Karl Frederik Danielsen er ny naalakkersuisoq for infrastruktur, og han er hverken medlem af Inatsisartut eller har tidligere været naalakkersuisoq.
Annonce
Den nye naalakkersuisoq er skoleleder i Nanortalik, og er tidligere formand for lærernes fagforening, Imak.
Ved Inatsisartut-valget den 24. april fik Karl Frederik Danielsen 98 personlige stemmer.
Kim Kielsen oplyste fra talerstolen, at Karl Frederik Danielsen er på vej til Nuuk, og lander senere i dag, torsdag, med fly.
Simon Simonsen, som senest har varetaget som naalakkersuisoq for infrastruktur, har valgt at stoppe som naalakkersuisoq. Han er nu menigt medlem af Inatsisartut.