Ny kommission om selvstændighed på vej

Forfatningskommissionen afleverede i april 2023 et udkast til en forfatning for et selvstændigt Grønland, og nu ser en opfølgende kommission ud til at være på vej.

Der bliver tale om en §21 Kommission, som skal redegøre for en række juridiske forhold vedrørende Grønlands muligheder for selvstændighed, og derudover skal kommissionen også komme med en vurdering af udkastet til en forfatning, som forfatningskommissionen lavede.

Naalakkersuisoq for selvstændighed, Vivian Motzfeldt (S), har netop afleveret en redegørelse om kommissionen til Inatsisartut. 

- Det glæder mig, at vi nu har taget første skridt i forhold til at få etableret den kommende § 21-Kommission, som skal bidrage med klarhed i relation til selvstændigheds- og statsdannelsesprocessen, udtaler Vivian Motzfeldt i en pressemeddelelse.

Skal sikre struktureret og gennemsigtig proces

Det er Inatsisartut, der på forårssamlingen stillede krav til Naalakkersuisut om at få lavet redegørelsen med henblik på at få etableret kommissionen og aktivere paragraf 21 i Selvstyreloven. 

Paragraffen anviser, hvordan Grønland kan blive en selvstændig nation.

Naalakkersuisut skriver i redegørelsen, at formålet med kommissionen bliver, at "levere en omfattende juridisk redegørelse for processen ved aktivering af Selvstyrelovens §21."

"Kommissionen skal undersøge og beskrive de nødvendige trin i beslutningsprocessen, analysere det eksisterende arbejde og udarbejde forslag til det videre arbejde. Dette skal sikre en velstruktureret og gennemsigtig juridisk proces med en mulig selvstændighed for Grønland," lyder beskrivelsen i redegørelsen.

Det gælder blandt andet under hvilke rammer en folkeafstemning om selvstændighed kan foregå, således at det kan blive en legitim og internationalt anerkendt afstemning.

Skal ikke kigge på økonomien

Flere gange i redegørelsen understreges det, at kommissionen skal se på de juridiske forhold og ikke de økonomiske. Det skyldes, at de økonomiske forhold ikke er nævnt i Inatsisartuts beslutning.

De økonomiske relationer nævnes dog som meget omfattende, blandt andet fordi at Danmark betaler lidt over halvdelen af Landskassens indtægter via bloktilskuddet og derudover løser en række udgiftskrævende opgaver.

Naalakkersuisut skriver i redegørelsen, at det vil være relevant, hvis kommissionen vil kigge på tidligere eller eksisterende eksempler på økonomiske relationer mellem en tidligere kolonimagt og en tidligere koloni i relation til koloniens selvstændighed.

Pengene til at drive kommissionen skal findes på finansloven, og Naalakkersusiut vil etablere kommissionen, hvis Lovudvalget i Inatsisartut er enig i forslaget til kommisorium og den retning, som Naalakkersuisut har foreslået for kommissionen.

Naalakkersuisut foreslår, at kommissionen hovedsageligt skal bestå af juridiske eksperter og få to år til at lave arbejdet.