Ny grønlandsk regering skuffer fiskere: Forudser kort levetid

Allerede inden Grønlands nye regering officielt bliver godkendt mandag, og Jens-Frederik Nielsen (Demokraatit) dermed bliver ny regeringsleder, møder regeringen, Naalakkersuisut, modstand fra magtfuld side.

Koalitionsaftalen, som regeringens fire partier præsenterede i forrige uge, er "meget skuffende".

Sådan lyder den tidlige dom fra fiskernes erhvervsorganisation, Fisker- og Fangersammenslutningen i Grønland, KNAPK, der har over 1900 medlemmer fordelt i hele Grønland.

- Det er et klart løftebrud, inden de overhovedet er kommet i gang. De var klokkeklare om, at fiskeriloven ville blive justeret til gavn for fiskerne, siger administrerende direktør i KNAPK Vittus Qujaukitsoq med henvisning til Demokraatit. 

Vittus Qujaukitsoq er selv tidligere minister og stillede op til parlamentsvalget for Naleraq, men uden succes.

Fiskeridirektøren forudser allerede nu "et ramaskrig" fra de kystnære fiskere og "en kort levetid" for den nye regering.

Humlen er en omstridt fiskerilov, som den afgående regering indgik i 2024.

KNAPK er bekymret for fremtiden for de kystnære fiskere, som foreningen i høj grad repræsenterer og som ifølge foreningen er blevet overset i den nye lov til fordel for det havgående fiskeri, hvor de store virksomheder opererer.

- Der er mange, der sælger deres kvoter, og en del, der ikke længere vil have et eksistensgrundlag inden for fiskeriet. Det bliver konsekvensen, siger Vittus Qujaukitsoq.

Valget til Grønlands parlament, Inatsisartut, lignede ellers en succes for fiskerne. 

Demokraatit og Naleraq, der har været store kritikere af fiskeriloven, stormede frem, mens regeringspartierne Inuit Ataqatigiit (IA) og Siumut, der stod bag fiskeriloven, gik markant tilbage.

Alligevel er Demokraatit endt med at gå i regering med både IA og Siumut samt Atassut.

Partierne er i koalitionsaftalen blandt andet blevet enige om, at fiskeriloven skal "observeres konstant", så der kan ændres på "forhold, der er uhensigtsmæssige for fiskerne og for vort lands muligheder for at tjene penge".

Og Vittus Qujaukitsoq anerkender også, at Demokraatit ikke gik til valg på en fuld tilbagerulning af loven.

I Demokraatits valgprogram til parlamentsvalget lød det, at fiskeriloven "er en dårlig lov", der vil "koste arbejdspladser".

Derfor ville partiet i dialog med fiskerne og fiskerivirksomhederne for at udarbejde en plan for nødvendige ændringer til fiskeriloven.

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen, der følger grønlandsk politik tæt, konstaterer, at partierne i den nye regering "grundlæggende er voldsomt uenige" om fiskeripolitik.

- Det her er en politisk tikkende bombe under samlingsregeringen.

For fiskeriet har ikke blot stor betydning for Grønlands samlede økonomi, men også for den grønlandske kultur og små bygders eksistens, forklarer han.

Derfor har skiftende regeringer i mange år ikke "turde" røre ved fiskeriloven.

- Man skal ikke ændre meget på det her, før økonomien kan kæntre i nogle små samfund, hvor det så ikke længere helt er økonomisk bæredygtigt overhovedet at bo og leve, siger Lars Trier Mogensen.

Han forudser, at den nye regering vil forsøge at udskyde spørgsmålet om fiskeriloven.

- Det bliver altså virkelig en svær opgave for Jens-Frederik Nielsen at finde cirklens kvadratur på det her, og det kan meget vel føre til, at samlingsregeringen sprænges.

/ritzau/